RB 26: Veteranernes Triumf
Cult of Luna var på triumftog på Roadburn, hvor de efterhånden har spillet så mange gange, at de er en art husorkester. Men det blev deres koncert bestemt ikke dårligere af.
In the Shadow of Your Shadow
The One
1: The Weapon
Nightwalkers
The Silent Man
Disharmonia
In Awe Of
Blood Upon Stone
Allerede inden koncertstart var der tegn på det. At vi nu fik nogen på Main Stage, som kunne fylde Main Stage på den måde, som scenen og rummet kræver. Der er bands, der bare spiller på Main og så er der bands, der ejer scenen. Og Cult of Luna er helt klart i sidste kategori med store opsatte sejl på scenen, der ledte tankerne hen på rekvisitter til en dramatisk italiensk opera. Indhyllet i iskoldt, gråt lys og med den der buzz fra salen, som ikke altid er givet på forhånd, indtog bandet scenen. Cult of Luna har mange fans på Roadburn og min sidemand talte en del om torsdagens koncert, der havde fokus på deres tidligere materiale, med stor begejstring.
Og starten af koncerten indfriede alle forventninger. De to trommeslagere indledte overlegent og byggede en dynamik op samtidig med at de gav noget kant til koncerten. En stærk start, som straks forplantede sig ned gennem salen, der begyndte at kaste med hovederne i fælles takt, som en samlet organisme. Cult of Luna er mestre i at balancere de gode melodier, de fede riffs med kræs for nørderne. Deres rockstjerne-attitude gav en fremragende ordløs interaktion med publikum og leverede en overlegen og hjemmevant sceneoptræden. Der var ingen nervøsitet at spore. Lyden var helt i top og bandet ejede i 76 minutter Roadburn, der villigt lod sig forføre af deres elegante og groovy post-metal. Lyset kunne få en selvstændig anmeldelse, hvor bølger af lys og scenerøg leverede et helt perfekt visuelt bagtæppe vekslende mellem det kolde grå og blå, hidsigt rød og skrigende grøn. Det betød også at bandet aldrig blev helt synlige men i vanlig, lidt beskeden stil fremstod som sorte silhuetter på scenen.
Sættet var dejligt afvekslende med indbyggede mellemstykker, der kontrasterede de ligefremme, groovy numre på en måde, som gjorde at koncerten aldrig føltes ensformig - noget som Cult of Lunas musik har potentiale til. Med fokus på tre plader fra hhv. 2013, 2019 og 2022 var sætlisten et sandt overflødigshedshorn for fans af bandets senere materiale. Vi fik også et enkelt nyt nummer: In The Shadow Of Your Shadow, der har været med på turné siden bandets koncert på den tjekkiske festival Brutal Assault i 2025.
Midtvejs i sættet fik Nigthwalkers fra deres 2019-album A Dawn To Fear samlet hele salen i samme hjerteslag, samme puls. Fra min udsigtspost på trappen i den bagerste del af salen, var det helt magisk at se publikum bevæge sig i helt i takt, mens nummeret fik vinger i hænderne på de to trommeslagere. Selvom studieindspilningen er god, så var denne liveversion ganske enkelt magisk. Det sagt, så kunne de godt have fået lidt mere ud af deres to trommeslagere. Der var potentiale til meget mere end det, vi fik, og i de numre, hvor de kom til deres ret, truede taget med at løfte sig af 013 i Tilburg.
Afslutteren, Blood Upon Stone fra deres seneste album, The Long Road North, udløste jubelbrøl og alles armes røg i vejret, mens Cult of Luna leverede en 14 minutter lang version af nummeret, en my længere end studieindspilningen. Johannes Persson leverede til slut en lidt kluntet tale til publikum, der stod i skarp kontrast til den overlegenhed han udviser i musikken. Det var rørende og helt perfekt lige på dette tidspunkt.
Det var en elegant, groovy og enormt veludført koncert, der satte en fed streg under, at der er forskel på hovednavne.
Det var veteranernes triumf. Intet mindre.