Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF 24: Et genremæssigt slaraffenland

Updated
Scarlxrd,_Roskilde_Festival,_2024__JD14451
Scarlxrd,_Roskilde_Festival,_2024__JD22561
Scarlxrd,_Roskilde_Festival,_2024_J1030429
Scarlxrd,_Roskilde_Festival,_2024__JD22410
Scarlxrd,_Roskilde_Festival,_2024__JD14527
Scarlxrd,_Roskilde_Festival,_2024__JD14501
Scarlxrd,_Roskilde_Festival,_2024__JD14537

Marius Lucas Antonio Listhrop viste alle og enhver, at man kan komme utroligt langt med den rette attitude og lyst. Længere end hvad man normalt vil forvente fra en rapper og en dj alene. 

Kunstner
Dato
05-07-2024
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Badet i rødt lys stod mixerpulten noget alene og sårbar på Avolons ellers brede scene. Det så noget tomt ud. Ikke kun på scenen men også foran. Et umiddelbart vagt udgangspunkt for en god koncert. Ikke at det var noget, der gik Scarlxrd på. Han gik på scenen sammen med sin dj og rappede, skreg og growlede publikum helt ind i teltet, på en massiv bund af beats. 

Det var i sig selv en bedrift. Tilsvarende at slippe af sted med at kaste vokal sporadisk, men hyppigt, ud over sit eget track, vel at mærke inklusiv vokaldelen. Men den bedste duo er vel også den man har med sig selv. Det fungerede forunderligt godt – simpelt men effektivt. 

Det fungerede, fordi den unge englænder havde taget et solidt udvalg af kompositioner med. Vi fik både materiale fra Kordhell phonk-samarbejdet, Scarlxrds eget, mere trappede numre og det metalliske islæt, i form af et nummer som ’Rage’, der normalt gæstes af Samplifire, Kayzo og ikke mindst Darko US. Der var ikke sparet på gode numre, og vi fik et vanvidsmix af kompositioner såvel som genrer. 

På samme vis var der absolut ikke var sparet på energien. Manden i front farede scenen rundt og virkede samtidig mere end blot glad for at være tilstede på festivalen. Publikum tilsvarende, men der var også rig mulighed for at bevæge sig. Et nummer som ’Miss Me?’ gav rig mulighed for fysiske udfoldelser, mens det techno-tunge c-stykke på ’Heave’ stod som et mindre højdepunkt på en koncert, der langt hen af vejen havde et højt bundniveau. 

Generelt set fik vi som publikum en indlevelsesrig koncert og masser af højdepunkter. Scarlxrds performance på scenen, vejede op for, at der reelt ikke var et sceneshow. Det var basalt set bare to mennesker på en scenen og intet andet. Det store spørgsmål der stod tilbage efter koncerten var dog, hvad man egentlig havde været vidne til. Var det en koncert? Var det et playbackshow? Var det en opførelse – eller hvad det bare en sprudlende kunstner, der lod til at have det ekstremt fedt?

Med fremtiden lige om hjørnet og en markant udvikling i, hvad vi opfatter som værende en koncert, skubber Scarlxrds optræden til nogle grænser for, hvad man kan forvente – eller ikke skal forvente. Alt andet lige, gik vi fra Avalon en god oplevelse rigere, men næppe en oplevelse der decideret fordre til gentagelse.