Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF 24: Massiv energi på et fundament af tomme kalorier

Updated
Rot Away_Peter_Troest_TR5_2061
Rot Away_Peter_Troest_TR5_1951
_Peter_Troest_TR5_2192
Rot Away_Peter_Troest_TR5_2116
Rot Away_Peter_Troest_TR5_2124
Rot Away_Peter_Troest_TR5_2258
Rot Away_Peter_Troest_TR5_2279
Rot Away_Peter_Troest_TR5_2357

De københavnske hardcore/crossover-rødder i Rot Away regnede ikke væk, men den støvsky, som publikum skulle have rejst i moshpitten endte som pligtskyldige circlepit-tramp på den våde plads.

Kunstner
Dato
30-06-2024
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
2

På Roskildes første musikdag faldt temperaturen 10 grader og himlen åbnede sig over Dyrskuepladsen. Men da årets første metalnavn, Rot Away, gik på scenen søndag eftermiddag, havde regnen lagt sig, og forholdene var bestemt ikke urimelige.

Kvintetten gik på scenen i røg og damp til tonerne af Creedences ‘Green River’ og så direkte over i små 40 minutters smadder. Det digitale bagtæppe med bandets logo i gotisk skrift og glitrende lyn (som fra ‘Ride the Lightning’ eller Spinal Tap) stod i skarp kontrast til Eos-scenens pink, orange og gullige dekoration på højtalerne, og man kan vel også indvende, at 90’er-hardcorens maskuline og macho-trampende stil virker en anelse malplaceret i Roskilde Festival anno 2024’s profil.

Nuvel, på scenen stod et helt bestemt tændt band, og frontmand Jonathan Albrechtsens kampråb og opfordring “MERE ENERGI!” blev brølet i retning af de vel omkring 500 fremmødte flere gange. Det samme med “TÆTTERE PÅ!” og opfordringerne til circlepits, som blev adlydt af skaren flere gange.

Og så er vi allerede ved kernen af problemet med Rot Away; musikken drukner simpelthen i staffagen af attitude og kampbrøl. For københavnerne er hverken Trap Them, Nails eller Municipal Waste, ej heller Hatebreed eller Madball
for den sags skyld, men ekkoerne af alle disse bands er tydelige i en grad, så musikken ofte bliver forudsigelig i en ulidelig grad – eller kedelig for nu at skrive det ligeud. Riffene sumper sammen, uanset hvor stor indlevelse bandet så leverede dem med denne eftermiddag. Variationen bestod, typisk for genren, af de indlagte breakdowns i nogle af numrene, og Rot Away luftede da også enkelte af deres langsommere sager, der kom som tiltrængte afbræk i ensformigheden.

Men alt det grimme nævnt, så gjorde Rot Away bestemt, hvad de skulle (og kunne) – og mere til – med det materiale, de nu engang har samlet sammen på to minialbums og en EP, og Albrechtsen lykkedes med på indpiskende vis at tvinge skaren frem mod scenen med gentagne “KOM SÅ HEROP”, mens circlepitten voksede fra gang til gang.

Selv har bandet sagt, at det har det fint med at blive kaldt generisk hardcore, og kan man lade sig nøje med dét, så var man sikkert fint underholdt denne eftermiddag. Her fra det mere kritiske hjørne af festivalpladsen peger vi dog med piben og tillader os at efterspørge flere gode riffs. Og med alle de spændende og vidtfavnende hardcore-navne der er på Roskildes program
i år (ikke mindst med hardcore på gulvet-konceptet i Avalon på onsdag) in mente, så synes det rimeligt at forlange lidt mere end bare yderst kompetent leveret gammeldaws smadder.