RF 26: Minimalistisk spiritisme
The New Eves lykkedes med at omdanne Glorias intime rammer til et okkult mødested for de indviede, og skabe en indlevende koncertoplevelse
Der findes bands, der skriver sange, og så findes der bands, der bygger verdener. Den London-baserede kvartet The New Eves hører til den sidste kategori. Med en spændende instrumentering bestående af violin, cello, bas og trommer bevæger de sig et sted mellem folk, post-punk og semi-eksperimenterende rock. Resultatet lyder dog langt fra traditionelt britisk. Tværtimod trækker deres musik på noget ældre og mere urgammelt – gravet op af skovbunden.
"This is a creation story." Sådan lød de første ord fra scenen på Gloria, inden koncerten langsomt foldede sig ud som et ritual snarere end en almindelig festivaloptræden.
Åbningen var minimalistisk og dragende. En ensom stemme i spoken word gled sammen med forsigtige toner fra celloen, mens de fire kvinder stod badet i Glorias skovklædte scenografi. Det skabte en passende semi-okkult stemning, hvor koncerten føltes som en ceremoni.
Bandets største styrke ligger i samspillet. Vokalerne vandrer ubesværet mellem medlemmerne, hvor den enes fortælling næsten umærkeligt overtages af den næstes sang. Typisk flettes vokalerne sammen til én fælles fortælling.
Publikum virkede i begyndelsen afventende, men Gloria blev stille og roligt fyldt op mens bandet chantede mantraet "circles within circles within circles" på ’Circles’. Bandets ydmyge bemærkning, "We didn't expect such a big turn-up" understregede kun kontrasten mellem deres beskedne fremtoning og den store atmosfære, de formåede at skabe.
Langt hen af vejen er bandets musik skabt til at føre publikum ind i en hypnotisk trance. Understøttet af projektionerne af bandet på bagvæggen, der forstærkede oplevelsen af, at koncerten foregik mellem det jordiske og det spirituelle.
I det hele tagedt lykkedes The New Eves med at skabe en oplevelse, frem for en simpel koncert. Det selvom vokalharmonierne til tider flød så tæt sammen, at de mistede den kontrast, der typisk gav sangene dynamik. Og selv om den langsomme opbygning var en del af koncertens styrke, var der enkelte passager, hvor intensiteten stod næsten stille lidt for længe.
The New Eves leverede ikke den mest umiddelbart fængende koncert på Roskilde Festival, men en af de mere særegne. En spirituel, hypnotisk og sanselig oplevelse, som turde lade stemning og nærvær være vigtigere end øjeblikkelig forløsning.