Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF'12: Hardcore søndagssløvsind

Populær
Updated
RF'12: Hardcore søndagssløvsind
RF'12: Hardcore søndagssløvsind
RF'12: Hardcore søndagssløvsind
RF'12: Hardcore søndagssløvsind
RF'12: Hardcore søndagssløvsind

Hardcorebandet kæmpede bravt, men kunne ikke rigtig få liv i kludene på en sløv søndag.

Kunstner
Dato
08-07-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

H2O blev af scenefyren introduceret som ”kongerne af melodisk hardcore”, hvilket nok lige var at tage munden vel fuld, for så stort er bandet strengt taget ikke – slet ikke når man tager i betragtning, at det heller kunne fylde det beskedne Pavilion-telt. Muligvis havde søndagens opbrudsstemning også en del med det at gøre, men bandets størrelse havde nu også.

Desværre kom selve koncerten heller aldrig rigtig i gang, selvom den da havde sine momenter. New Yorker-bandets syng-med-punkrock blev nu leveret meget professionelt, med hittet 'One Life, One Chance' som det klare højdepunkt. Lyden var dog lidt lav, så hvad der måtte have været af vildskab nåede ikke ud til de bagerste teltpladser. En circle pit blev det dog til længere inde – på opfordring – men kogende virkede stemningen nu heller ikke derinde.

Det var faktisk lidt synd, for H2O virkede oprigtigt glade for at være blevet booket til Roskilde Festival. Frontmand Toby Morse gjorde et nummer ud af at fortælle om respekten for denne festival med så bredt et musikudbud og fortsatte med at remse musikere og bands op inden for forskellige genrer, for på den måde at minde folk om, at de skulle holde sindene åbne. Han kæmpede en brav kamp for at holde liv i showet, godt hjulpet på vej af guitarist og medsanger Rusty Pistachio, der nok var den, der var mest på af dem alle. De andre sprang rundt og så rigtige ud, men virkede lidt som om at de var lidt skuffede over publikums manglende vildskab.

Mitts fra Madball havde bandet taget med, men hans ellers mægtige guitarspil kom ikke rigtig til sin ret i det lave lydbillede – at han så gjorde et stort nummer ud af at skåle i øl under Morses bekendelser som afholdsmand reddede dog en del af showet, men ikke nok. Desværre.