RF'12: Oppe på stenerskyen
Populær
Fredagens sidste sydstatsband blev det absolut bedste, for de få der holdt ud til de sene nattetimer.
Frontmand og guitarist Kirk Windstein er måske nok det eneste originale medlem tilbage i det legendariske sludgeband Crowbar fra New Orleans. Til gengæld er den halvgamle og gråskæggede Windstein i sig selv Crowbar. Bandet der i slutfirserne var med til at definere genren, som er tungt og sløvt doom kombineret med hurtige punkpassager. Oftest bliver sludge betegnet som Black Flag møder Black Sabbath. En glimrende betragtning, for det var lige præcis den følelse man stod med, da Crowbar gik på Odeon Scenen cirka kl. 3 fredag nat. For hold da kæft hvor var det fedt!
Hypnotiserende tungt
15 timer inden Crowbar var Weedeater gået på som det første band på den fredag om, der stod i sydstatsrockens navn, så fremmødet til Crowbar var egentlig ikke helt at kimse af. Koncerten var den første på bandets europaturné, og Windstein lagde ikke skjul på, at de havde været noget nær et døgn og tre fly om at finde frem til Roskildes smatmarker, og egentlig hellere ville være i deres seng. Trods den bemærkning var de alligevel klar til kamp og igennem en time forcerede de tunge guitarriffs ud af højtalerne og virkede nærmest hypnotiserende på publikummet, hvor en hel del havde fundet den type tobak frem, som passede glimrende til både musikken og stemningen. Et konkurrerende webmagasins fotograf holdt da heller ikke tilbage med at dele venligt ud af sin tobaksration, og herfra skal lyde en tak for det. Hvis det endelig skulle være, var det nemlig lige der, klokken halv fire om natten til fuckin’ Crowbar!
God Variation
Der blev varieret godt mellem gammelt materiale og en håndfuld numre fra sidste års ’Sever the Wicked Hand’, hvor titelnummeret sendte én helt op på stenerskyen, mens man uundgåeligt svingede nakken i takt til de dystre og nedstemte toner. Windstein talte til tider lidt for meget og fyrede lidt for mange klicheer af, om hvor fantastisk publikum var, og lignende typer sætninger, som amerikanere gerne plejer at hive frem fra posen. Det gjorde dog intet denne nat, for det virkede sgu ægte nok, og de var tydeligvis ikke rejst gennem flere tidszoner for at skuffe publikum.
Intet virkede dårligt eller forkert under denne koncert, kun de uundgåelige huller i hukommelsen, der nødvendigvis må komme efter en hel dag med rock, country og metal fra sydstaterne. Bestemt et af de bedre koncepter festivalen har fundet på i mange år, så også tak for det, og find gerne på noget lignende til næste år. Og til de der var til stede under Crowbar, og som ligeledes husker det som en række glimrende fragmenter. Fat mod, Crowbar er allerede tilbage på dansk grund, når de spiller i Beta i København den 5. august. Vi ses der!