Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde '18: Fra håbløst til herligt

Populær
Updated
Roskilde '18: Fra håbløst til herligt
Roskilde '18: Fra håbløst til herligt
Roskilde '18: Fra håbløst til herligt
Roskilde '18: Fra håbløst til herligt
Roskilde '18: Fra håbløst til herligt
Roskilde '18: Fra håbløst til herligt
Roskilde '18: Fra håbløst til herligt
Roskilde '18: Fra håbløst til herligt

Den første halvdel af Clutchs koncert på Roskilde var ren ørkenvandring, men mod slut reddede Maryland-bandet æren – og publikum festede igennem og skabte en række bizarre circlepits.

Kunstner
Dato
04-07-2018
Genre
Trackliste
1. X-Ray Visions
2. Firebirds!
3. Crucial Velocity
4. Gimme the Keys (NY)
5. How to Shake Hands (NY)
6. A Quick Death in Texas
7. Earth Rocker
8. Sucker for the Witch
9. The Face
10. Hot Bottom Feeder (NY)
11. Burning Beard
12. D.C. Sound Attack!
13. Spacegrass
14. In Walks Barbarella (NY)
15. Electric Worry
16. The Mob Goes Wild
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Vi har været lidt lunkne ved de seneste Clutch-koncerter her på Devilution. Sidste år så vi dem på Sweden Rock, og der gjaldt det – som på Store Vega i ‘15 og Copenhell året forinden – at Neil Fallon og hans tropper hvilede rigeligt i deres blues/funkede tag på stoner-rocken.

På imponerende vis er bandbesætningen stadig den samme, som da de startede for små 30 år siden. Og måske er det netop derfor, at kvartetten er faldet en del til patten; der mangler en intern indpisker til at udfordre bandmedlemmerne til at spille bare en smule over evne. Måske er det også derfor, at det endnu ikke er lykkedes dem at forny deres musikalske formel særligt siden hovedværkerne fra midten af 00’erne, hvor de introducerede metalverdenen for en dengang forfriskende blues- og soul’ificering af stoner-rocken.

Sigende var det også, at Clutch brugte coveret til tre år gamle ‘Psychic Warfare’ som bagtæppe, og at sættet ligeledes var hårdt fokuseret på netop dét album og ‘Earth Rocker’ fra 2013. Plader, hvor gruppen er rykket et skridt tilbage i retning af den mere rendyrkede stoner-rock.

Druknet guitar
Nuvel, al skepsis til side, så fik indpiskeren Fallon hurtigt gang i publikum med ‘X-Ray Visions’, bandets egen krydsning af Sabbaths ‘Paranoid’ og Zeppelins ‘Immigrant Song’. Så var stilen lagt i Avalon-teltet, hvor fremmødet desuden var ganske flot denne tidlige aften. Desværre tog det nærmest halvdelen af koncerten for lydmanden at få styr på sagerne, og man kunne nærmest ikke høre Tim Sults guitar, før 'Earth Rocker' midtvejs i sættet.

Clutch har et nyt album på vej, ‘Book of Bad Decisions’, som udkommer til september, og de luftede hele fire nyheder fra den kommende plade, som gik fint i spænd med resten af sættet: ‘Gimme the Keys’ og ‘How to Shake Hands’, som allerede er frigivet på nettet, samt ‘Hot Bottom Feeder’ og ‘In Walks Barbarella’, der mest af alt understreger, at amerikanerne kører videre i samme rille. Det vil sige samme rille som på de seneste plader, og især 'Hot Bottom Feeder' viste format.

Fest på falderebet
Der var tekniske problemer undervejs, og 'Burning Beard' blev dalret overraskende uengageret igennem fra scenen, men publikum gik bananas. Og netop som det hele lignede en alt for sløj omgang og et nyt lavpunkt for Clutch, hev de 'D.C. Sound Attack!' frem fra gemmerne med Fallon på mundharmonika og i koklokkeduet med trommeslager Jean-Paul Gaster. Gaster, der med sit swingende, jazzede og nonchalant spil igen viste sig som manden, der gør musikken lidt unik bag Fallon generiske vokal, Sults navlebeskuende guitarspil og Dan Maines' indrømmet klippefaste basspil.

Og så fik vi endelig en tur tilbage til før årtusindeskiftet med stenede 'Spacegrass' fra Clutch' selvbetitlede plade fra 1995. Så godt som det var, kan det kun undre, at Fallon & co. ikke bevæger sig grundigere rundt i hjørnerne af deres snart 12 plader store diskografi. Men med Muddy Waters-spin off'en 'Electric Worry' bredte ekstasen sig blandt publikum, og det lykkedes at skabe verdens dårligst timede circlepit. Det må være noget, de havde set på YouTube, hvilket man blev bekræftet i, da de efter koncerten begyndte at lå-lå-lå'e 'Seven Nation Army', som var det en fodboldkamp, de var til.

Kort forinden havde 'The Mob Goes Wild' ellers sat et behørigt punktum for en koncert, der spændte hele vejen fra håbløs til herlig, og hvor der alligevel blev fest på falderebet. Det var lige så meget publikums fortjeneste, som det var Clutchs.