Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sejt og festligt

Populær
Updated
Sejt og festligt
Sejt og festligt
Sejt og festligt
Sejt og festligt
Sejt og festligt

Kataklysm fik varmet godt og grundigt op under The Rock, så klippekælderen efterfølgende kunne koges ind til 100 % ægte, metal-fond.

Kunstner
Spillested
Dato
28-01-2010
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Det er egentlig uforståeligt, at et så fedt band som Kataklysm ikke kan fylde hele The Rock op, men der var jo også konkurrence samme aften fra Mustasch, og et gratis arrangement med Scarred By Beauty på Lades samme aften.

Det skal ikke forstås sådan, at spillestedet var tomt, slet ikke – der var mere end rigeligt af deltagere til den fest, som canadierne startede på scenen. Lige fra åbneren i ’Like Angels Weeping (The Dark)’ og i numre som ’Prevail’, ’As I Slither’ og ’The Road to Devastation’ var bandet supertændt og festlige. Det var en klassepræstation på scenen fra et band, der trods glæden ved alkohol havde 100 % styr på sagerne, og udtrykte stor tilfredshed med publikum.


RUST BLIVER TIL RESPEKT

Frontmand Maurizio Lacono var den hyggelige bamse, som med et smil på læben guidede fans’ne gennem dette fede show, som havde fin lyd, og han kunne annoncere, at ’It Turns To Rust’, der blev fremført med stor succes, aldrig tidligere havde været spillet i Europa. Og det, kunne han og kammeraterne så ved selvsyn se, har været en stor fejltagelse, for det nummer rykker fedt på skive og nu fremragende live. ”Horn” blev efterfølgende rakt i vejret fra folkene på gulvet i respekt. 

Guitararbejdet fra JF Dagenais var som altid mere eller mindre pletfrit, og det er i det hele taget utroligt, hvor stor lyd bandet kan have med kun en guitarist. Men han fik selvfølgelig også vist, at han ikke er en hvem-som-helst på en spade. Han viste i den grad, hvor hegnet skulle stå.

En dejlig aften med fed, groovy dødsmetal, og man kan kun håbe, at publikum på Godset i Kolding om lørdagen fik en ligeså fed aften. Faktisk kan man nok godt forvente, at de har haft det. Så stor spilleglæde går ikke tabt på et par dage - Kataklysm var i Danmark og sejrede.

Læs om de to opvarmningsbands, Suicidal Angels og Belphegor, her.