Danmarks største metalband – uden metalfans
Populær
På de sidste to plader har Volbeat skrevet karrierens bedste metalnumre, men materialet faldt pladask til jorden fredag aften foran et publikum i Royal Arena, der var kommet for at høre de store radiohits.
2. Lola Montez
3. Sad Man's Tongue
4. Demonic Depression
5. 7:24 (første vers)/Fallen
6. Shotgun Blues
7. In the Barn of the Goat Giving Birth to Satan's Spawn in a Dying World of Doom
8. By a Monster's Hand
9. The Devil Rages On
10. Die to Live
11. Time Will Heal
12. Black Rose
13. Seal the Deal
14. Seal the Deal
15. Lonely Fields
16. The Garden's Tale
17. For Evigt
18. Still Counting
“Er det ikke utroligt, som tiden går? Det er tyve år siden, jeg sad på en bar på Vesterbro sammen med en kammerat og fortalte ham, at jeg havde skrevet et nummer med ham i tankerne. Så skal vi ikke få Johan Olsen på scenen?!”
Da Michael Poulsen introducerede den 56-årige sanger fra Magtens Korridor for at synge med på ‘The Garden’s Tale’ og efterfølgeren, landeplagen ‘For Evigt’, gik der et jubelbrøl igennem Royal Arena. Endelig fik gæsterne de store hits, de havde tørstet efter at høre. Men det var netop også meget symptomatisk for fredagens oplevelse, at vi skulle 80 minutter ind i koncertens 100 minutter, før det endelig føltes som at være omgivet af 16.000 andre mennesker.
Og jo, Poulsen. Det er utroligt, som tiden går. På fredag er det præcist tyve år siden, at debutpladen ‘The Strenght / The Sound / The Songs’ udkom og blev startskuddet på fortællingen om Danmarkshistoriens mest succesfulde band nogensinde. Volbeat gik fra at være det lille metalband, vi første gang oplevede som support for Barcode i Vega, til det lidt større, vi så i selskab sammen med hundrede andre mennesker på Templet i Lyngby eller The Rock i København, til at blive det første danske band, der kunne fylde Parken med en historisk triumf i 2017 og her to årtier efter debuten stadig kan sælge 50.000 billetter fordelt over tre arena-aftener i Herning og hovedstaden.
Musiksalget svigter
Men hvor fansene ikke svigter deres helte ved billetlugen, så er de stået af på musikken, der ikke længere sælger. ‘Seal the Deal & Let’s Boogie’ fra 2016 med kæmpehittet ‘For Evigt’ lå imponerende 144 uger på den danske top 40-liste. Den aktuelle ‘God of Angels Trust’ holdt blot to uger. Forgængeren ‘Servant of the Mind’ fra 2021 præsterede ikke meget bedre på hitlisten.
De hårde facts måtte Poulsen også selv se i øjnene under koncerten, da han spurgte publikum om, hvor mange, der havde købt den nye plade og efter stort set ingen hænder røg i vejret måtte konstatere: “Nå, så 12 mennesker,” lød det skuffet fra den 50-årige verdensstjerne på scenen. 
Den svigtende interesse for musikken er paradoksalt nok, da de to seneste plader er blandt Volbeats bedste udgivelser – og ikke mindst hårdeste. I et historisk perspektiv er det en usædvanlig bedrift. Tænk på genrens andre store navne. Efter tyve år udgav Metallica stinkeren ‘St. Anger’ (der er ikke enighed om dette på redaktionen, red.). Slayer, Megadeth og andre i samme liga sejlede også rundt i et kreativt dødvande efter to årtiers eksistens. Men Poulsen kan stadig hive de seje riffs ud af ærmet og smede de hårde kompositioner sammen. Både på de seneste to plader med Volbeat og i særdeleshed mellem de to plader, da Poulsen omfavnede sine rødder og gik old school death metal med AsinHell, der udsendte den solide ‘Impii Hora’ i 2023.
En utrolig fortælling
Vi fik flere af de her nye og benhårde numre fra Volbeat fredag aften. ‘Demonic Depression’, ‘Shotgun Blues’, ‘By a Monster’s Hand’ og aftenens højdepunkt, genistregen ‘The Devil Rages On’, der virkelige rammer den perfekte blanding af metal og historiens vingesus fra 1950’ernes rock.
Jeg kan huske tilbage i 1997, dengang TV 2 sendte deres ungdomsprogram Puls med Signe Lindkvist som vært. Pludselig en eftermiddag dukkede Michael Poulsen op på skærmen med sit band Dominus, der var aktuelle med pladen ‘Vol.Beat’ og så spillede ‘The Path’. Men før nummeret viste Poulsen stolt sin tatovering frem af Elvis Presley på overarmen og fortalte begejstret om, hvordan musikken på ‘Vol.Beat’ forsøgte at kombinere heavy metal med amerikansk rock'n’roll fra 1950’erne. Tænk sig, at en ung satanists fascination af Elvis skulle bane vejen for det mest succesfulde eventyr i dansk rockhistorie. Det er en utrolig fortælling, og der skrives stadig på den, men for Poulsen må det være nogle mærkelige ord, der bliver skrevet i det nuværende kapitel. Det er Danmarks største metalband. Uden metalfans. Det var så slående fredag aften, hvor der var mødre med deres døtre, fædre med deres sønner og venneflokke med fadøl og shots i hænderne, der alle havde det tilfælles, at de stod som forstenede under sætlistens hårde materiale.
Hverken fugl eller fisk
Det var endnu et faktum, Poulsen selv kunne konstatere under koncerten, da han proklamerede: “Vi har jo alt den her aften, undtagen den første crowdsurfer.” En kvinde kravlede i sympati op på sine venners skuldre og forsøgte sig i ti sekunder, men mere blev det ikke til. Ingen crowdsurfede. Ingen moshede. Ingen headbangede. Kigger man op på siddepladserne, var det ikke til at se forskel på, om publikum var til metalkoncert eller tenniskamp.
Metallen fangede ganske enkelt ikke folket, men sjælerne og fællessangen gjorde under ‘Fallen’, ‘For Evigt’, ‘Time Will Heal’, ‘The Garden’s Tale’ og ‘Black Rose’. Resultatet var oplevelsen af en koncert, der var hverken var fugl eller fisk, men en svingende fornøjelse. Med knap 50.000 solgte billetter, så luner de millioner, der ryger ind på kontoen formentligt en hel del. Men for en kunstner som Poulsen, der på sidste to plader har gjort sig mere i thrash metal end fællessang, så må det bag facadens smil føles som en falliterklæring at overvære musikken falde pladask til jorden foran 16.000 gæster.
Copenhell til sommer?
Men der er håb. Efter de tre danske koncerter har Poulsen fortalt på Volbeats sociale medier, at de kommer tilbage i Danmark lige om lidt. Det betyder formentlig, at de headliner næste års Copenhell, og de kan så i fald passende lære af vennerne i Metallica. Da Metallica stod der i 2022 var det med en sætliste uden ‘Nothing Else Matters’ og kun med karrierens hårdeste skyts. Metallica stod jo for helvede også på en metalfestival. En koncert med Volbeat på Copenhell med en sætliste strippet for sjælerne og kun de hårde skæringer.
Se, det ville fandme være fedt og tiltrængt.