Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Point for de 20 år på bagen, men…

Populær
Updated
KMFDM rykker ikke i Ulrich Wolf. Uden KMFDM, var der ikke noget Rammstein. Så bastant udtrykkes det i presse materialet om det tyske industrial/EBM-band, der netop har udsendt deres nyeste udspil ”WWIII”. Der er ingen tvivl om, hvor netop Rammstein, Marilyn Manson og Nine Inch Nails har fået deres inspiration fra. Men at sammenligne direkte er alligevel unfair. Dertil er KMFDM alt for EBM-orienteret (EBM = Electronic Body Music, en hårdere form for elektronisk musik, primært fra Tyskland - red.) og slet ikke så ”mainstream-metal” som de førnævnte.

Det nye album kommer godt i gang med det tunge titelnummer og jeg var allerede godt i gang med at glæde mig til en god gang røvsparkende industrial metal. Men derefter er det ned ad bakke. Der bliver eksperimenteret med lidt kvindelig vokal på "From here and out", og de elektroniske beats lyder en del som Marilyn Manson, når han er dyster. Resten af pladen er svært at kategorisere som metal. Det er EBM med trance-elementer og en masse lydeffekter, tilsat ståltrommer og lejlighedsvise rockguitarer. Det bliver altså lidt for dippet til min smag og det har svært ved at fange min opmærksomhed i længden. Bevares, der er jo interessante indslag med opbygninger a la Rammstein og den slags, men det samlede indtryk er, at det bliver for mærkeligt og rodet.

Point til KMFDM for at være eksperimenterende og med på beatet trods 20 år på bagen. Men jeg kan altså ikke rigtig få hårene til at rejse sig på armene eller andre steder over denne plade.

Kunstner
Titel
WWIII
Label
Distributør
Forfatter
Karakter
2