Kunsten at give
Hiraki isolerede sig i studiet og havde fuld kontrol med hvert eneste element på ‘Stumbling Through the Walls’. Med ‘Alterer’ giver de det hele væk.
2. Blossom Cutups (Pani Rework)
3. Wonderhunt (Kh Marie Rework)
4. Peach Lung (Kasper Svendsen Rework)
5. Mirror Stalker (MIRRORship Rework)
6. New Standards (Odd Shapes Rework)
7. New Standards (Malou Mørkeberg Rework)
8. New Standards (Blue Monad Rework)
9. New Standards (DJ Stock Music Rework)
10. Common Fear (Satelle Rework)
‘Stumbling Through the Walls’ var en særlig plade. Vores anmelder var hensat i en tilstand af dobbeltsidig beundring, da han både opfyldtes af håb for fremtiden og blev overmandet af tanker om fortiden. Aarhus-trioen formåede at få kombineret synth og støj med skrig og guitar og skabte et umiskendeligt dansk album, der ikke lod det blive ved æstetikken, men bød på noget mere og dybere end som så.
Jon Gotlev, Tue Schmidt Rasmussen og Tim Frederiksen fortalte til Devilution, at studiet nærmest var blevet indrettet som en bunker og at kun meget få fik lov til at høre noget som helst før den var færdig.
Inspireret af det amerikanske ISOLATE/CREATE-koncept, besluttede de sig for at give hele pladen fri og hente remixes og reworks ind.
Første skud fra pladen var John Cxnnors rework af ‘Common Fear’, der også åbner ‘Alterer’, andet var Satelles rework af samme, mens tredje var den noget anderles ‘Blossom Cutups’ vi premierede i sidste uge, hvor Viktor Kaas, kendt fra blandt andet Eyes og Telos, under navnet Pani har grebet fat i ‘Blossom Cuts’ og givet den et twist af breakcore. De to første singler er vældigt energiske og giver Hirakis hektiske side en endnu mere fremtrædende position end selv den, den havde på ‘Stumbling through the Walls’.
‘Common Fear (John Cxnnor rework)’ er måske blandt duoens mest tilgængelige arbejder og bliver næsten catchy i sin randrusianske Combichrist-tramperæstetik, der indbyder til andet og mere end man kan skaffe i baren på sit lokale spillested, når bassen rammer. På samme vis tager Kaas’ rework også det ravede element med sig, og man kunne snildt forestille sig begge sange spillet i en lagerhal i den gamle socialdemokratiske højborg ved Gudenåens udmunding.
Noget anderledes står det til på tredje track, hvor producer Klaus Q. Hedegaard og Marie Højlund, kendt fra Tiger Tunes, Nephew og – tro det eller lad være – Minisjang på DR, under navnet Kh Marie, har dissekeret ‘Stumbling Through the Walls’ største hit ‘Wonderhunt’, oversat den og fremført den med næsten Sorten Muldsk stemning og stemmeføring.
Det er sart, fint og fortryllende og kommer som et velkomment afbræk i den svedige stemning.
Fire takes på en ide
Remixalbums er tit propfuld af spændende ideer og selve konceptet om, at mange forskellige kunstnere tager fat i noget musik og gør det til deres eget, stritter også tit i mange retninger. Dette så vi i høj grad på Eyes’ ‘Reperformer’ https://devilution.dk/anmeldelser/pladeanmeldelser/210924-eyes-reperformer, der bød på fire gode numre, men pegede i både øst og vest, hvilket gjorde det svært at høre den i sin helhed.
Det er dog ikke tilfældet med ‘Alterer’, der på B-siden pludselig afslører en spændende progression, der i høj grad bunder i de fire på hinanden følgende versioner af ‘New Standards’. Den første, Odd Shapes rework, der flyder fra produceren Asger Bruun Hansen, der også gør sig i projektet Fortes hånd, er en ægte udsyret omgang trance, der trækker i retning af Infected Mushrooms ‘Converting Vegetarians’ fra 2003. Det er et fremragende track, der trækker beatsene ud og har et trippet fokus. Dette står i skarp kontrast til den følgende Malou Mørkeberg rework, der tager fat i Rikke Finks vokaler på originalen og bruger både dem og en forvrængning af dem, til at sætte fokus på det skamfulde, lyriske element.
Afslutningsvis skærer Hexis’ Luca Mele sangen i stykker og gør den både skærende og ildevarslende, som en sløjfe på progressionen, inden amerikanske Satelle lukker pladen med et mix af samme sang som åbnede den, men i en noget mere downtempo Moby-agtig vibe.
At ‘Alterer’ er værd at høre på som helhed, skiller den i særdeleshed ud fra de fleste remixplader og fortæller noget om, hvor skarpt ‘Stumbling Through the Walls’ egentlig stod. En gennemlytning af ‘Alterer’ tilføjer noget til forgængeren, der ikke var der før, og baner også nye veje for bandet.