Øjeblikke og bevægelse
Nordjysk screamotrio indtager scenen med overbevisende debut
2. Bound by Blood
3. Final Goodbye
4. Beautifully Broken
5. Trying to Forget
6. Stay Out
7. Love Among Ruins
8. Worried
9. You Made Me
10. Incomplete
‘Moments, Movements’ starter med et sample af den amerikanske præst og journalist Chris Hedges, der taler om vigtigheden af medmenneskelighed og håb over en sart klavermelodi. Kort efter starter et rullende og energisk riff og pladen skydes i gang med en hæs råben. Omsorg er landet.
Hype og forløsning
Har man fulgt undertegnedes skriverier her på sitet, har det været svært ikke at opdage, at ‘Moments, Movements’ har været længe ventet. Det er med god grund, for med afsæt i blot en enkelt EP, har de blæst sokkerne af rigtig mange, der følger undergrunden i den danske, hardcorerelaterede musikscene.
Og endelig viser den nordjyske trio, at hypen var velfortjent. ‘Moments, Movements’ er en gennemført solid plade, der viser langt mere kunnen og sangskrivningstalent, end man med nogen ret kunne havde forventet af så nyt og ungt et band.
For selvom de tre har spillet tidligere, trommeslager Mads Skannerup Hansen endda professionelt, er Omsorg første skud, der rækker videre end øvelokalet. Efter at have ledsaget Demersal på tour, blev de booket til Uhørt Festival i 2022. Det førte til en signing hos bookingbureauet PDH Music, der skaffede dem et opvarmningsshow for Zeal & Ardor og en plads på den kommende When Copenhell Freezes over. Alt det kan man læse mere om i vores nylige interview med nordyjyderne. For nu skal det handle om debutpladen.
Følelserne uden på tøjet
Screamo er ligesom emo, men vildere. Med det forstås, at det er musik, der ikke er bange for at have følelser og gør dem til omdrejningspunkt for lyrikken, mens den rå og ubearbejdede vokal bliver genstand for legemliggørelsen af disse. Og det lever Omsorg til fulde op til.
Jan Fenger Christensens uforarbejdede vokal ligger klart og tydeligt allerøverst i musikken og bliver også det første man lægger mærke til. Når Christensen synger om ængsteligheden for at være alene og den forbundethed, to mennesker kan føle på godt og ondt i den reelle albumåbner og førstesingle ‘Bound by Blood’, er det kun begyndelsen på en plade, der fortsætter, fortsætter og fortsætter i et generelt højt og medrivende tempo.
Lyrikken føles personlig for Christensen, og det er tydeligt at mærke, hvor titlen til pladen kommer fra. På samme måde som coverfotoet viser et skovlandskab fanget i det præcise øjeblik mellem liv og forfald, er hver enkelt sang et snapshot af sorg, kærlighed, ængstelse eller bekymring. Det er dog ikke et nedslående album, vi har med at gøre.
For som bassist Trong Le forklarede, da vi talte sammen, “bliver man ikke ved med at have det, som man har det nu.”
Og det er denne insisteren på en eksistens på trods, der gennemsyrer Hedges’ tale om latent sadisme i samfundet, og dermed også den indspilning, den indvarsler. På samme måde som flere andre i samme scene – det være sig Puke Wolf, Syl eller Vægtløs, for eksempel, er budskabet tostrenget. Den ene streng er en accept, endda en omfavnelse, af de følelser, der kan fylde og være svære. Alene det at erkende, at de eksisterer, endsige det at tale om dem, er fortsat svært for mange, hvorfor Omsorgs tilgang er endnu et sundt eksempel til efterlevelse.
Den anden streng er en forbandet og sammenbidt beslutsomhed om at få det meste ud af verden og livet, sorger og bekymringer uagtet. Og det mærkes tydeligt, måske mest i ‘Love Among Ruins’, der har Vægtløs’ Troels Højgaard på gæstevokal eller i ‘You Made Me’, der med sit gennemført trodsige råbeomkvæd står fast og kræver sin plads.
Takt- og hjerteslag
Allerede fra første sats krænger Omsorg forestillingen om sarte og forsagte føledrenge af sig. Mads Skannerups trommer er en central nerve i musikken og driver den fremad i varierende tempo. Skannerups trommespil indkapsler både det hurtige og det lidt langsommere og formår at understrege Christensens vokal til perfektion. Le og Skannerup udgør i fællesskab rytmesektionen og det er tydeligt at mærke, at denne er central for musikken. Afslutningen på sidste track ‘Incomplete’ er et strålende eksempel på dette, hvor Christensen får lov at drive et kort mellemspil for sig selv, før Le og Christensen i forening slutter af på tungeste vis, og sætter to streger under facit.
Det samme ses i ‘Final Goodbye’, hvor intensiteten, der kendetegner ‘Moments, Movements’ mere end noget andet bygger op og op, indtil Christensen løfter sin vokal i et rullende Zach de la Rocha-skrig, der følges af den gentagende og dundrende trommerytme og sangen går over i ‘Beautifully Broken’.
Denne tager tempoet et hak ned og giver forsangeren mulighed for at vise sine evner på guitar, hvilket så absolut også er en styrke, der ikke overskygges af de to andre bandmedlemmer, da også Les bas spiller en central rolle i denne sang. Det er tydeligt at mærke følingen mellem bandmedlemmerne, og for at bruge en slidt kliche, så bliver summen også mere end dens delelementer på denne debutplade.
Omsorg får rigelig opmærksomhed, men det er også ganske tydeligt, at de fortjener den. ‘Moments, Movements’ er et overbevisende værk, og det er nærmest umuligt ikke at høre den færdig, før man nærmest opdager, at det er det, man er i færd med. Det er en halv time vel brugt.