God, men overpoleret
Updated
Fint udspil fra erfarne Mennen, som dog burde skrue lidt op for bissen. Hollandske Mennen kommer formentlig ikke til at revolutionere rockverdenen, men mindre kan heldigvis også gøre det, og de slipper ret godt fra vandringen ud den tilbagelænede radiovenlige rock – deres egen sammenligning med Nickelback er heller ikke helt ved siden.
De har nemlig tjek på rockvirkemidlerne og skriver enkle sange med effektive verslinjer og fængende omkvæd, og det bliver serveret delikat på en bund af simpel bas og rå til tider lidt skæve guitarriffs.
Det er tillige rigtigt godt håndværk, og specielt forsanger Josh Mennen og guitarist Gino Rerimassie gør et arbejde der er et stykke over gennemsnittet.
Helt op i det røde rockfelt kommer kvartetten dog aldrig. Det bliver alt for pænt og poleret, og der mangler nogle overraskelser, ligesom lidt mere vildskab ville klæde musikken. Ligeledes var det nok på plads med mere livefeeling på bekostning af den for perfekte studielyd.
De har nemlig tjek på rockvirkemidlerne og skriver enkle sange med effektive verslinjer og fængende omkvæd, og det bliver serveret delikat på en bund af simpel bas og rå til tider lidt skæve guitarriffs.
Det er tillige rigtigt godt håndværk, og specielt forsanger Josh Mennen og guitarist Gino Rerimassie gør et arbejde der er et stykke over gennemsnittet.
Helt op i det røde rockfelt kommer kvartetten dog aldrig. Det bliver alt for pænt og poleret, og der mangler nogle overraskelser, ligesom lidt mere vildskab ville klæde musikken. Ligeledes var det nok på plads med mere livefeeling på bekostning af den for perfekte studielyd.