Kog i Brian-gryden
Silkeborgensiske Bonejammer efterlader positive indtryk med deres anden ep, der charmerer med sin nedskalerede produktion og sin hidsige, målrettede punkmetal.
2. Dead Meat
3. Death Race 2K
4. Too Late (live)
Mange af os husker sikkert dokumentaren 'Headbang i Hovedlandet' og Infernal Torment-forsanger Scott Jensens stilsikre udtalelser om, at Silkeborg var ”Brianernes By”, hvor der ikke skete en skid, og ingen gik op i andet end at køre rundt i udrangerede Ford Taunus'er. Uden tvivl en sandhed dengang, men nu om dage sker der trods alt mere interessante ting i en by, der så småt begynder at være andet end bilforhandlere, Jysk Sengetøjslager, fodboldbodegaen Målet og hovedsædet for Jyske Bank. Ja, eller indespærrede oddere, ballonflyvninger og fototure med Hjejlen på søerne, hvis man er en smule mere turistet.
For der synes at være mere kog i Silkeborgs metalmiljø end i langt større jyske byer, hvor det måske ville være mere forventeligt. Grindcore-trioen Fordærv udgav i 2019 en af årets bedste danske plader med 'Knep Dig Selv Ihjel', unge interessante navne som Galge og Xenoblight trækker deres rødder til Silkeborg, og i den Jensen'ske lejr har Dawn of Demise længe været en ting, ligesom lillebror Bjørns nystartede Bloodgutter viser interessante takter.
Og så er der båndselskabet Tonewood. Et enmandsprojekt, der de senere år har stået bag båndudgivelser af yngre og spændende danske navne som Ligæder, Killing, Sunken og Fordærv. Og nu Bonejammer, hvis frontmand Jakob Goul er manden bag Tonewood. Ringen er sluttet, og en af det silkeborgensiske metal-miljøs mest entusiastiske aktører kaster nu sit eget materiale på banen i form af ep'en 'Do It Yourself', der agerer frontløber for en egentlig fuldlængde-udgivelse, der formentlig ser dagens lys i 2021.
Mere fart end i en Ford
Bonejammers punkede udtryk tilsat elementer fra thrash og hardcore er, som hos bysbørnene fra Fordærv, præget af en skrabet, lo-fi produktion, hvor hidsigheden, energien og strejfet af charmerende grimhed står over den polerede produktion og det lettilgængelige musikalske udtryk.
'Floss In Hell' starter den knap tolv minutter lange ep med fart over stepperne, et veltilrettelagt og ultrakort break, mere tons, mere arrigskab, mere ”in-your-face”-attitude. Der er ingen lakeret finish, ingen catchy omkvæd, ingen nåde. Det er nedskaleret, vred metallisk punk, som er umådelig svært ikke at lade sig forføre af. Bare en smule, i hvert fald. Det er oplagt, rent musikalsk, at trække pendanter til bands som Carnivore, The Accüsed og Caustic Christ.
'Dead Meat' og 'Death Race 2K' holder stilen en smule mere metallisk, Gouls let skrigende vokaler trænger hårdt igennem, og riffingen og Jacob Laus simple, virkningsfulde trommer vælter nærmest over hinanden i et forsøg på at komme frem i vognen. Bonejammer går over stok og sten i et konstant, let opskruet tempo, der holder energien i musikken fanget – og lytteren ligeså.
At live-versionen af lukkeren 'Too Late' er i omtrent samme lydkvalitet som de tre studie-indspilninger siger lidt om, at Bonejammer absolut ikke gider pudse det her rent for dig. Til gengæld ligger trioens fokus på hårdt, hurtigt og herligt. 'Do It Yourself' er præget af gå-på-mod og vilje i musikken garneret med en ikke ueffen tæft for sangskrivning, og ep'en står tilbage som et friskt input fra Søhøjlandet, som gør, at man med god samvittighed kan se frem til det album, Bonejammer byder på senere på året.