Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Divaen overrasker positivt

Populær
Updated
Divaen overrasker positivt
Divaen overrasker positivt
Divaen overrasker positivt
Divaen overrasker positivt
Divaen overrasker positivt

Når først pladen har kørt nogle gange, så overrasker den faktisk positivt, og Tarjas meget skingre stemme falder på plads i næsten alle sangene.

Kunstner
Titel
What Lies Beneath
Dato
31-08-2010
Distributør
Trackliste
1. Anteroom of Death (Feat. van Canto)
2. Until My Last Breath
3. I Feel Immortal
4. In For A Kill
5. Underneath
6. Little Lies
7. Rivers of Lust
8. Dark Star (Feat. Phil Labonte)
9. Falling Awake (Feat. Joe Satriani)
10.The Archive of Lost Dreams
11.Crimson Deep (feat. Will Calhoun)
Karakter
3

I interviewet, som vi bragte for nogle uger siden, talte Tarja om sin kærlighed til filmmusik og klassisk musik, og det er helt tydeligt på 'What Lies Beneath', at hun har denne passion.

Og resultatet ender i en slags musicalstemning, men der er heldigvis blevet plads til en tung, nedstemt spade på flere af numrene. Åbneren er en lidt pudsig sag, hvor det lyder som om Mozart sidder og spiller på cembalo med klassisk kor bestående af Tarja og dybe røster fra Van Canto inden det pludselig skifter til et uptempo-omkvæd med masser af guitar. Faktisk et ret fedt nummer, når det er faldet på plads.

Herefter kommer et ganske symfonisk og melodisk fængende nummer i 'Until My Last Breath', hvor et nu-metal-agtigt riff også har fundet kortvarigt plads. Noget som utroligt nok sker flere gange senere på pladen, så at metal bestemt er vigtigt for Tarja, hvilket hun også sagde i førnævnte interview, er helt tydeligt.

Prætentiøse sange indimellem seje metal-riffs

Tarja har en meget skinger stemme til tider, og det kræver sit at kapere den operaagtige sang, men når hun holder sig fra yderpunkterne, så er det faktisk ganske fede melodier, som hun har kreeret. De helt stille sange som 'I Feel Immortal' og 'Underneath' er dog alt for prætentiøse og kvalmende med alt for højt toneleje.

'Little Lies' har fede metalelementer og et riff, der bare rykker og så et vers, hvor Tarja synger over bas og trommer. Ganske groovy! I andet vers er guitaren dog også med, og lægger en sprød nedstemt bund inden omkvædet træder ind og gør sangen blid og harmonisk.

'Rivers of Lust' følger efter og her kunne man ligeså godt sidde i det Kongelige Teater, for det lyder som klassisk og opera. Ikke frygteligt, men kedelig pause-musik inden fede 'Dark Star', hvor Phil Labonte (All That Remains) hjælper med på vokalsiden.

Flere prominente gæster

Albummet har som nævnt flere gæster, og det stopper ikke ved dem: også Joe Satriani hjælper med sine guitarevner på et nummer, mens Will Calhoun (Living Colour m.fl.) smider sine trommer ned på et andet nummer.

"Det var satans!", tænkte denne anmelder, da albummet pludselig begyndte at sætte sig i erindringen, og den noget mere kølige modtagelse blev vendt til fornøjelse over den håndfuld rigtigt gode sange, albummet indeholder. Der er stadig ting anmelderen gerne havde været foruden, men det gode er i overtal, så dermed er albummet alligevel anbefalelsesværdigt.

Den nævnte symfoniske 'Until My Last Breath' er albummets førstesingle, og der er naturligvis en video til: