Nostalgisk plagiat
Kopimaskinen kører på fuld blæs, og Electric Callboy har efterladt al selvkritik det samme sted som den gode sangskrivning.
Ratatata
Hypercharged
Let the Good Times Roll
Elevator Operator
Heartclub
The Way You Are
Still Waiting
The Savior
Revery
“Det er en succesfuld og meget flot gennemført udvikling, men det er også utroligt begrænsende. En joke, der næppe er sjov, hvis den bliver gentaget for mange gange.” – det såkaldte vise ord, der fulgte med på vejen, da vi anmeldte Electric Callboys ’Tekkno’ (2022). Pladen tog publikum med storm og eleverede det tyske electrocore-band fra en kl. 14-spot på Wacken og direkte ind som hovednavn.
Med flere koncerter i Danmark har bandet da også bevist, at den placering er velfortjent. Liveshowet er sprudlende, energien det samme. Langt hen ad vejen har bandet også haft succes med at sammensætte en setliste, der løfter oplevelsen af koncerterne versus pladerne.
Det sagt hersker der ingen tvivl om, at den succes er et produkt af nostalgi og humor. Det er ’Tanzneid’ også, men denne gang er joken decideret uinteressant.
Tyskerne lykkes hen over pladens ti skæringer med at kopiere sig selv på mest utilgivelige vis. Det er hverken rigtig sjovt, uskyldigt eller interessant. I stedet er det et forsøg på at spille endnu mere på nostalgi og sælge det samme produkt igen – i dårligere format.
Således skal der naturligvis chantes uno, dos, tres, quatro, whatever The Offspring says, eller rettere lånte fra Def Leppard, på ’Pretty Fly (For a White Guy)’. Nuvel, naturligvis er det en homage til Dexter Holland og ensemblet, der netop gæster ’Let the Good Times Roll’, men det er simpelthen for nemt. Nummeret er derefter.
Ditto er det alt for kvalmende nemt at gentage ’Hurrikan’ i et rip-off af Backstreet Boys. Nuvel, det lyder sgu mere som Savage Garden, men alle og enhver ved, at deathcore-droppet kommer. Hvor fantasiløs har man lov at være?
I det hele taget er det begrænset med originalt materiale. ’Still Waiting’ – var det virkelig nødvendigt at inkludere det nummer? Det kan godt være, der er givet tilladelse, men det cover er kun godt, fordi originalen er god. Måske det bare skulle være blevet ved live-formatet.
Kan vi tage essensen af slut-90’erne og bare malke den for hårdt?
Der lånes med arme og ben for at skabe en fest – en kærkommen tanke, men det hele er for søgt, for ligetil og uinteressant. Vi har ikke behov for ATC-referencer – slet ikke, når Electric Callboy tidligere har bevist, at de sagtens kan selv det gode euro-dance-beat.
Tilsvarende gør sig gældende for ’Elevator Operator’. I 2022 stillede Electric Callboy op til den tyske Eurovision-udvælgelse, men ’Pump It’ gik desværre ikke videre. Det har nu ikke stoppet bandet fra at stopfodre ’Elevator Operator’ med Eurovision-omkvæd – endnu en situation, hvor tidligere bedrifter overgår de nuværende.
Det enorme fokus på at tage, hvad der virker, og gøre det samme en gang til, resulterer i en eklatant mangel på stærk sangskrivning, bedst eksemplificeret i det vanvittigt ligegyldige samarbejde med Babymetal. Her er virkelig nogen, der har set et marketingpotentiale og kørt med idéen uden nogen form for selvkritik.
Det vanvittige er dog, at ’Ratatata’ er et af pladens bedste numre. Kun toppet af ’Hypercharged’, hvor sangskrivningen momentært reflekterer, hvad vi har oplevet, når bandet er bedst.
Med al respekt, så virker ’Tanzneid’ mest af alt som en plade, der er blevet til via en AI-prompt, hvor man har inkluderet alle de mest corny referencer fra slut-90’erne og bedt om en ny ’Tekkno’. Det er ikke sjovt, og det er ikke godt, og Electric Callboy er nu nærmere en parodi på dem selv end de referencer, der misbruges. Ærgerligt.
Man kan godt tillade sig at forvente mere, taget i betragtning, at bandet står til at headline festivaler til sommer.