Går igen igen
Populær
Veteranbandet The Haunted kan endnu, selvom flere var kommet i tvivl efter pladen 'Versus' der var lidt af en skuffer. Den nye 'Unseen' har i hvert fald både vitalitet og den drevne musiksmeds fingeraftryk.
2. "No Ghost"
3. "Catch 22"
4. "Disappear"
5. "Motionless"
6. "Unseen"
7. "The Skull"
8. "Ocean Park"
9. "The City"
10. "Them"
11. "All Ends Well"
12. "Done"
Svenske The Haunted opstod som bekendt ud af At the Gates' aske tilbage i senhalvfemserne og spiller en art enkel thrash-melodøds-oppeppet ting. Orkestret har efterhånden opnået en solid stjernestatus, uden dog helt at kunne måle sig med det helt store thrashere som Slayer og Metallica.
Sidstnævnte har det et vist skæbnelighed med: En dansk trommeslager og ønsket om at bevæge sig væk fra det, bandet oprindeligt stod for. Det thrashede blev nemlig på forgængeren 'Versus' forsøgt udskiftet med en mere direkte tilgang til sangskrivningen, som ikke rigtig kom til at svinge.
Vaskeægte hits og andet
Det var dengang. Samme tilgang synes nemlig at være drivkraften på nærværende album, 'Unseen', og denne gang er det lykkedes. Numrene er virker naturlige og ligefremme samtidigt med, at der er flere af dem, der har identitet nok til at ville blivet husket – især 'Never Better', 'Disappear' og 'No Ghost' (selvom sidstnævnte nærmest er et Clutchnummer. Men pyt. Godt er det).
The Haunted evner at skrive vaskeægte hits, men desværre har bandet det samtidig med at lave nogle ligegyldigheder, og de findes altså også på denne plade. 'Catch 22' er i den kategori - ligeledes 'The Skull' og 'Ocean Park' virker lidt filler-agtige.
Lige ud ad landevejen
Som tidligere nævnt er det thrashede ikke længere i højsædet, og synes man, det skal være det, er 'Unseen' nok ikke lige noget. Synes man derimod godt om, at ens musik ikke er alt for fortænkt, men bare fræser derudaf, bør man nok holde sig til, for albummet strutter af erfaring i sangskrivningen og sammentømret spilleglæde.