Let glemt konfirmation
Selvom Love And Death lod til at være korsfæstet og borte, efter Brian Welch genoptog guitar-tjansen i KoRn, genopstår bandet nu, vender korset korrekt og udretter mirakler.
2. Tragedy
3. Down
4. Let Me Love You (feat. Lacey Sturm)
5. Death of Us
6. Slow Fire
7. The Hunter (feat. Keith Wallen)
8. Lo Lamento
9. Affliction
10. White Flag (feat. Ryan Hayes)
Da Love and Death albumdebuterede i 2013, blev ’Between Here and Lost’ mødt med generel positiv kritik. KoRns riff-smed, Brian Welch, viste sig som en habil frontmand og selvstændig skribent – til overraskelse for de fleste, der havde fulgt guitaristens deroute. Pladen var amerikanerens første udgivelse efter en stoffri gendannelse i Jesu barm. Welch var blevet ren, døbt til skue for hele verden – fysisk såvel som psykisk.
Kort efter udgivelsen blev Welch velsignet med en velkomst tilbage i KoRn. Et faktum, der sandsynligvis var en håndbremse for Love and Deaths videre færden. Med undtagelse af et enkelt mirakel af en single tilbage i 2016 har der været naturligt stille omkring bandet. Lige indtil 2019, hvor Welch og det andet grundlæggende medlem, guitarist JR Bareis, begyndte at søge efter nye medlemmer til bandet. Breaking Benjamin-guitarist Jasen Rauch tilsluttede sig menigheden som bassist, mens en anden udøver af kristen-orienteret rock, Isaiah Perez, overtog pladsen bag trommerne.
Således lagt i ovnen til 10 sprøde heavy-oblater og et glas nadver-nu-metal.
Når menigheden er samlet opstår mirakler
Et pænt arsenal af brødre og søskende er hevet ind til at akkompagnere Welch på vokal-fronten. Det skaber en naturlig diversitet men er ditto unødvendig, da Welchs og JR Bareis’ vokalharmonier har en nær guddommelig klang. Det sagt, så kaster Keith Wallen (Breaking Benjamin) lidt englestøv over ’The Hunter’ – et af pladens bedre numre – mens Rayan Hayes gør sit for at bevise, at den melodiske gren af metalcore ikke er meget andet end nu-metal. Lad vær med at fornægte dig selv, kald en skovl for en skovl, præcis som det bliver gjort på ’White Flag’.
I det hele taget fungerer det kristne udgangspunkt som en solid rød tråd for pladen såvel som de gæsteoptrædende. Lacey Sturms lidelsesberetning og syndefald er ikke meget anderledes end Welchs: Religion hjalp den tidligere Flyleaf-forsanger ud af misbrug og selvmordstanker. En tematik fint foreviget i det ørehængende cover af DJ Snake/Bieber-prøvelsen ’Let Me Love You’.
Det sagt, er det et noget lavthængende æble, de to har valgt at bide i. Welch og Sturm kunne snildt have holdt deres stig ren og komponeret tilsvarende stærkt, originalt materiale.
Anders Fridén: Dette er skriften på væggen.
Selvom englene til tider synger lidt for smukt, har Welch typisk succes med at balancere surt med sødt. Ja, jeg må simpelthen krybe til korset og konstatere, at ’Perfectly Preserved’ er en ørehængende plade. Ørehængende og naiv. En plade, der uden tvivl skiller vandende, thi netop det ørehængende og poppede kan være lidt af en prøvelse.
Apropos prøvelser, så er der lige det der med, at det lyder fandens svensk. In Flames har vandret ørkenen tynd i 40 år (ja, eller siden Siren Charms (2013)), uden at have succes med at opleve nu-metallens guddommelige natur. Ind træder Brian Welch som en anden messias og lykkes med det hele. Her er ledestjernen, der skal følges, hvis man gerne vil gøre sig i heavy-metal med hints af nu-metal.
Desværre må den første sten kastes, hvor stenen bør kastes. ’Perfectly Preserved’ er nok en fornøjelig oplevelse, men træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen. Hertil er pladen simpelthen for simpel. Selv med Welchs let genkendelige, bastante riffs mangler udgivelsen bid. Lidt af det gamle testamente, der kunne have givet et afbræk og større variation. ’Perfectly Preserved’ er god – og ikke mere. Welch får konfirmeret troen på fin vis, men det er næppe en konfirmation, der huskes længe efter udgivelse.