Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

At kaste lys på mørket

Updated
NannaBarslevLysbærerCover

Vi befinder os netop nu i den mørke tid. En tid der lægger op til refleksion over det gamle – og samtidig indeholder starten på et lyst kommende.

Titel
Lysbærer
Dato
17-03-2022
Trackliste
Skjoldmø
Runebundet
Mod Vrede
Askr
Lysbærer
Rhimfaxe
Jagtmarker
Sunna Sol
Sten
Forfatter
Karakter
5

Et orange morgenskær lægger sig som et blidt vækkende lystæppe på dine øjenlåg. 

I dalen hænger disen lavt og isolerende, mens små søjler af røg stille stiger fra husene. En ravn på himlen giver sit besyv med, mens bækken klukker og, som dig, glæder sig over frostens rolige, begyndende tilbagetrækning. Som skiven bliver større rammes du af den livgivende energi der, for det hele, er omdrejningspunkt. Du er hjemme og til stede i din oprindelige kultur.

Nogenlunde sådan kan du have det når du sætter ‘Lysbærer’ på og møder introen til ‘Skjoldmø’. Et nummer med gjallarhorn og eventyrlig skandinavisk storladenhed, der både indeholder kulde og helende sensitivitet. Som en forårsmorgen i et barskt liv for længe siden. 
894BB697 582E 4E01 B78E D95D590587AF

Som medlem og medstifter af bands som folkmetal-bandet Huldre, vikinge-bandet Gny, dark folk-bandet Asynje samt doom-bandet Ættir må navnet Nanna Barslev klinge velkendt i de flestes ører i vores sfære. Siden slutningen af 90'erne har Nanna Barslev været en del af den danske scene for alternative folk-, middelalder-, viking-, og folkemetal. Optrædener på et fyldt Hades på Copenhell, over Wacken til den mindre, men passende ‘Skjaldefestival’ i ‘Odins Odense’, og nu med soloalbummet ‘Lysbærer’ som udkom sidste år. Et album undertegnede havde med på årslisten, og som er et rent folkemusik-album trods Nanna Barslevs metalrelationer. ’Lysbærer’ skriver sig ind i den nuværende og moderne dark folk-tradition vi kender fra bl.a Wardruna, Gåte, Tvinna, Danheim og Heilung. Men hvor nogle af de nævnte bands til dels inkorporerer moderne lyd i form af elektroniske elementer, er Nanna Barslevs ‘Lysbærer’ mere “monologt”, rent og klassisk i sit snit. Et snit på hør, indfarvet med de pigmenter der findes i den skandinaviske muld og natur. Moderne, men med respekt for traditioner. Det er ægte. Ægte musik, med ægte følelser. Et ord, der i metalverdenen er fortærsket og misbrugt, men som her netop passer ind – lidt frækt og dobbelttydigt fristes man til, i en dansk metalkontekst, at sige, at det er en fryd at høre folkesange udført af musikere, der kan spille folkemusik.

032264C7 4299 420A 965C 1835576DFFF8

Hvor ‘Skjoldmø’ i sin meditative trance lægger sig blødt og sensitivt, er ‘Runebundet’ mere rytmisk og melodiøs i sin visetradition og med en fantastisk lækker poesi. Koldt og poetisk er det også på ‘Mod Vrede’, hvor vi på det efterfølgende ‘Askr’ bliver ført ind i et nordatlantisk svævende drømmesyn.

Instrumenter som langspil, bodhrán, moraharpe og talharpe er en naturlig del af universet på ‘Lysbærer’ – instrumenter, som Nanna Barslev selv spiller på en del af – der også byder på drejelire, fløjte, violin og lur foruden moderne tangenter som understøttende underlæg. Et underlag, der indimellem nærmest er forvrænget i sin underbygning – og som vidner om Barslevs kvarte århundrede på metalscenen. Det er dog vokalen, der i sin særegne mangfoldighed kaster glans over albummets generelt introverte og smukke melankoli. En stemme, der fører dig over kvasende skovbund, over grønne frodige sletter, til nordens dybe fjelde med ekko, udsyn og kold rensende vind. 

Var det ikke stemningsfuldt og storladent nok i forvejen, rusker titelnummeret ‘Lysbærer’ samt nummeret ‘Rhimfaxe’ op i dig og tager dig passende med i pulserende galop mod tågede ‘Jagtmarker’; et mørkt og “eerie” stykke lydkunst med lækkert elektronisk bagtæppe og meditativ stemning midt i gruen. Med tågen lettet befinder vi os pludseligt i det smukke kor i ‘Sunna Sol’ og efterlades på rette vej i det helende ritual ‘Sten’.

Helende introvert melankoli
‘Lysbærer’ er et af den slags albums der går hen og bliver et ritual. En følelse, sindstilstand og rejse. En rejse mellem drøm og bevidsthed, der hverken behøver mjød eller bulmeurt for at udfolde sig. For hver gang ‘Lysbærer’ afspilles, vokser det, og med sin skandinaviske noir som lægende lydomlæg krænger det sig ind i lytterens sjæl, der heles og oplyses steder, hvor mørke har sat sig. Ingen behøver at være bekendt med folkemusik for at komme med på rejsen, den er universel og man bliver roligt ført gennem steder hvor nat bliver til dag, hvor måne afløser sol, og hvor årets cirkel med lyd omsættes til syner på nethinde. Vær ikke bange – solen vender og hilser månen ny.