Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Et ordentlig sammenrend af venner

Updated
nuclear-messiah-black-flame-album-cover

Den gamle ex-Megadeth guitarist har samlet et kæmpe hold af bedagede rock koryfæer. Det er der så kommet et nogenlunde godt album ud af.

Titel
Black Flame
Dato
24-04-2026
Trackliste
1. The Prophet Of Fallout feat. Chris Poland & William Shatner
2. Devil Won't Let Go feat. Chris Poland, Ronnie Romero, Vinnie Moore, Vinny Appice, Don Airey, Steve Di Giorgio
3. Death Or Glory feat. Chris Poland, Thor, Bob Daisley, Glen Drover, Fred Aching
4. Ride The Sky feat. Chris Poland, Arthur Brown, Vinny Appice, Alan Davey
5. Dice And Thunder feat. Chris Poland, Rick Wakeman, Ronnie Romero, Bumblefoot, Steve Di Giorgio, Fred Aching
6. For Mad Men Only feat. Chris Poland, Pat Travers, Joe Lynn Turner, Alan Davey, Shawn Drover
7. Nuclear Messiah feat. Chris Poland, Lance Lopez, Greg Walker, Tim “Ripper” Owens, Vinny Appice, Don Airey
8. Look At Yourself feat. Chris Poland, Sebastian Bach, Derek Sherinian, Bob Daisley, Mick Box, Carmine Appice
9. She's So Evil feat. Chris Poland, Joel Hoekstra, David Ellefson, Don Airey, Andrew Freeman, Simon Wright
10. Black Flame feat. Chris Poland, Ronnie Romero, Jonathan Cain, Phil Soussan, Glen Drover, Chris Adler
11. Electric Burn feat. Chris Poland, Marty Friedman, Joe Bouchard, Marc Lopes, Chris Adler

Karakter
3

Selv om det var relativt kortvarigt, er Chris Poland vel mest kendt for sine år i Megadeth i midten af 80’erne. Vel har han da indspillet nogle soloalbums og gæstet her og der. Men karrieren er på ingen måde katapulseret mod toppen efter udtræden af Megadeth.

Nu er Poland så imidlertid klar med et bandprojekt under navnet Nuclear Messiah. Det har så resulteret i albummet ’Black Flame’. Nuclear Messiah synes ikke at være et fast band men mere Poland selv, der inviterer venner og bekendte ind til lidt hygge. Og det er da godt nok en velvoksen bekendtskabskreds. Der er mange, og de fleste er ikke til den helt unge side. Der er hidkaldt fra nær og fjernt af gamle venner, som mere eller mindre alle er ex-medlemmer fra bands, som var store for mere end 30 år siden. Det er svært at finde gæster på albummet, der er under 60 år.

Mange venner
Men har man interesse for fortidens tungere rock, vil kendte navne dukke op på gæstelisten.

På guitar finder man udover Poland selv, således også bl.a. Marty Friedman (ex-Megadeth), Glen Drover (ex-Megadeth, King Diamond), Ron "Bumblefoot" Thal (ex-Guns N' Roses), Vinnie Moore (UFO), Joel Hoekstra (Whitesnake) og Mick Box (Uriah Heep) 

Blandt bassisterne er at finde bl.a. David Ellefson (ex-Megadeth), Bob Daisley (ex-Ozzy Osbourne, Rainbow), Phil Soussan (ex-Ozzy Osbourne, Billy Idol), Steve Di Giorgio (Testament) og Joe Bouchard (ex-Blue Öyster Cult).

Bag trommerne er der også et skiftende hold af bl.a. Chris Adler (ex-Lamb of God, Megadeth), Vinny Appice (ex-Black Sabbath, Dio), Carmine Appice (Vanilla Fudge, Rod Stewart), Simon Wright (ex-AC/DC, Dio), Shawn Drover (ex-Megadeth) og Fred Aching (Powerflo, ex-BulletBoys).

Keyboards skal der også til. Og her er det også de gamle drenge, der præger billedet i form af bl.a. Rick Wakeman (Yes), Don Airey (Deep Purple), Jonathan Cain (Journey) og Derek Sherinian (ex-Dream Theater).

Til sidst er der så også et væld af vokalister. Her i blandt Ronnie Romero (Rainbow og mange andre), Sebastian Bach (ex-Skid Row), Tim "Ripper" Owens (ex-Judas Priest), Joe Lynn Turner (ex-Deep Purple, Rainbow), Arthur Brown, Thor, Andrew Freeman (Last in Line) og Marc Lopes (ex-Metal Church).

Og som om dette sammenrend ikke var alt rigeligt, så er Strak Trek skuespiller William Shatner også trukket ind for at foredrage en tekst i åbningssekvensen ’The Prophet OF Fallout’

I alt er der således over 30 mere eller mindre kendte gæster hevet ind over projektet. Det behøver jo så heller ikke nødvendigvis at give høj musikalsk kvalitet – måske i mange gange tværtimod, at der skal så mange indkomme ind over et projekt. Der er da heller ikke et album, der vil gå over i verdens historie. Men helt ringe er det dog såmænd ikke.

Coversange
Sangene er en blanding af coverversioner af gamle sange, hvoraf et par stykker er temmelig obskure og nye kompositioner.

Holocaust-sangen ’Death Or Glory’ giver vel meget god mening, hvis det ikke ligefrem var den gamle heavy metal bodybuilder Thor (Jon Mikl Thor), som var sat til at skråle den. 



Sangen ’Ride The Sky’ var oprindelig en sang med det tysk/engelske progressive hard rock band Lucifer’s Friend. Det er en virkelig stærk sang fra begyndelsen af 70’erne, som fortjener at bliver genopfrisket. Men versionen med 60’er hippien Arthur Brown bag mikrofonen er godt nok lidt sær. 

&list=RDyEaLCjdy2hk&start_radio=1

Lidt mere oplagt er en version af den gamle Uriah Heep sang ’Look At Yourself’. Det ikke mindst fordi Uriah Heeps guitarist selv medvirker på sangen. Sebastian Bach har fået æren af at synge sangen. Det går nogenlunde. Mest mærkelig er måske at det er valgt at indspille en version af sangen ’For Mad Men Only’, som er fra 1971 med bandet May Blitz, som det vist ikke er en fornærmelse at mene, er et band, som for længst er glemt. Joe Lynn Turner synger for på sangen. Det kan man ikke høre. 

Ny kompositioner
De nye selv komponerede sange er blandet kvalitet. Men sangen ’She’s So Evil’ med Andrew Freeman på vokal og med David Ellefson på bas og Joel Hoekstra på guitar i samspil med Poland selv er faktisk en ganske fin heavy metalsag, som det kunne lyde i 80’erne.



Albummets afsluttende sang ’Electric Burn’, hvor Joe Bouchard fra Blue Öyster Cult og Marty Friedman spiller med, og hvor Marc Lopes synger for, er faktisk også en ret fornuftig sang med et lettere punket omkvæd . 



Man kan indvende alt muligt om, at Nuclear Messiah og albummet ’Black Flame’ primært får opmærksomhed på baggrund af det enorme sammenrend af bedagede rockronkedorer. Det er givetvis også helt korrekt. ’Black Flame’ er heller ikke et mesterværk eller i det hele taget et stort album. Men Chris Poland viser på albummet, at han stadig spiller ganske udmærket guitar og der også flere sange på albummet, som det er værd at lytte til.