Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ringen synes sluttet

Populær
Updated
Ringen synes sluttet
Ringen synes sluttet
Ringen synes sluttet


Whitesnakes 'Made In Japan' afrunder fint epoken med Doug Aldrich som leadguitarist, men tydeliggør også at der skal til at ske noget nyt, hvor David Coverdale slipper for at skrige sin fænomenale vokal endnu mere i stykker.

Kunstner
Titel
Made In Japan
Dato
22-04-2013
Distributør
Trackliste
Cd1:
1. Best Years
2. Give Me All Your Love Tonight
3. Love Ain't No Stranger
4. Is This Love
5. Steal Your Heart Away
6 .Forevermore
7. Six String Showdown
8. Love Will Set You Free
9. Drum solo
10. Fool For Your Loving
11. Here I Go Again
12. Still Of The Night

Cd2: Lydprøver og akustiske
1. Love Will Set You Free
2. Steal Your Heart Away
3. Fare Thee Well (akustisk)
4. One Of These Days (akustisk)
5. Lay Down Your Love
6. Evil Ways
7. Good To Be Bad (akustisk)
8. Tell Me How (akustisk)
Forfatter
Karakter
3

Så får den tidligere Deep Purple-sanger David Coverdale også prøvet at lave sig en 'Made In Japan', som jo er titlen på et af heavyrockens all time fineste livealbum, Deep Purples klassiker, åbenbaringen 'Made In Japan' (1972). Det var ikke let for Coverdales version af Purple at komme ud af den skygge og de standarder, som 'Made In Japan' satte dengang.
Men ikke desto mindre er 'Made In Japan' titlen på det nye livealbum med Coverdales Whitesnake. 'Made In Japan' er officielle livealbum nummer fire fra den kant.
Det første, 'Live... In The Heart Of The City' (1980), opsummerede fint det, som denne anmelder betegner som den rigtige periode for Whitesnake: bluesrocken med guitaristerne Bernie Marsden og Mickey Moody. 'Live At Donnington 1990' (udkommet 2011) var en livegennemgang af Whitesnakes hårmetal-dage, her repræsenteret af guitaristen Steve Vai. 'Live... In The Shadow Of The Blues' (2006) repræsenterede comebacket og starten på den igangværende epoke med guitaristerne Doug Aldrich og Reb Beach. Og den igangværende epoke får vi så serveret live på 'Made In Japan', som er indspillet på 'Forevermore World Tour' i 2011. Albummet serveres som enkelt live-cd, som dobbelt live-cd med cd2 med bonusnumre fra lydprøver, og så hele pakken med dvd også.
Vi anmelder cd1 og cd2. Og det er netop cd2, der er helt afgørende i forbindelse med Whitesnake.

Hvad nu, Whitesnake?

For det springende punkt er: Hvad nu, Whitesnake (jaja, reference til det kommende album med Deep Purple, 'NOW What?!').

At dømme efter interviews og udtalelser fra Coverdale på Whitesnakes egen hjemmeside befinder bandet sig nu midt i et vadested. Det er ikke sikkert, at der kommer flere heavy studiealbum fra bandet. Coverdale åbner op for samarbejde med flere andre musikere, blandt andre den tidligere medsammensvorne i Deep Purple, Glenn Hughes. Og han åbner op for noget unplugged, akustisk Whitesnake. Og det er netop det, der er den helt store fornøjelse på cd2 på 'Made In Japan'.

Coverdales stemme fungerer stadig, kan man høre på optagelserne. Men den anstrenges voldsomt på de heavy numre, hvor han pinedød skal skrige sig igennem det ene vers og omkvæd efter det andet. En uskik, han startede på i hår-metal dagene i 1980'erne, og som han bilder sig ind, at han stadig mestrer. Det gør han ikke. Skrigeriet smadrer hans stemme og ødelægger indtrykket af et band, som faktisk er ganske udmærket - sine steder super fedt.

Ubesværet og lækker vokal

Lige så anstrengt, Coverdales vokal lyder på de heavy numre, lige så ubesværet, let og lækker lyder den på de fire akustiske numre på cd2. Coverdale har stadig en fantastisk stemme. Den egner sig bare ikke til skrigeriet. Næh, du gamle, tilbage til bluesrocken med dig, og udvid gerne med noget akustisk. Bare du ikke holder op med at synge for os!
Selve livealbummet fungerer fint, men sætlisten er desværre med for stor vægt på de tyndslidte hits fra 1980'ernes '1987' og 'Slip Of The Tongue' krydret med de knap så langtidsholdbare fra comeback-tidens 'Good To Be Bad' og 'Forevermore'. Vi skal igennem ørkesløse guitarsoli og en trommesolo, som kun er nødvendig for at give Coverdales vokal lidt ro.

To numre holder hele vejen hjem: Åbneren 'Best Years', som har vist sig at være en signatur for denne epoke af Whitesnakes og Coverdales liv, og så 'Forevermore', som vel nok er det eneste nyere Whitesnake-nummer, der kommer på højde med det, der blev leveret i 1980'erne og 1970'erne.

Alt eksekveres af klassemusikere, der desværre er tvunget til at stemme meget ned, for at Coverdales stemme ikke smadres helt. Og det eksekveres med glæde og i ærbødighed for musikken og Whitesnakes historie. Devilution oplevede Whitesnake to gange på 'Forevermore World Tour', og der var i høj grad tale om et veloplagt band med en sanger i topform efter en halsoperation og måneders uvished om, hvorvidt stemmen nu også ville holde. Det gør den. Men skal den blive ved med at holde, så skal der sadles om. Det ved David Coverdale godt.

Det hårde 3-tal er givet, fordi Whitesnake sgu bare har at leve lidt bedre op til den arv, bandet forvalter, og her er sætlisten altså bare ikke stærk nok.