Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Rockglæde

Populær
Updated
Rockglæde

Kill Devil Hill lyder bekendt, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, men bandet har smedet en fornuftig skive sammen i grænselandet mellem rock, metal og grunge.

Titel
S/T
Dato
28-05-2012
Label
Distributør
Karakter
3

Man skulle ikke tro, at der stod så store folk bag det her produkt. Men det lidt fattige cover-layout understreger måske blot, at det her ikke handler om image og alt muligt andet gejl. Det handler om spilleglæde, som pladen her oser af, og som mere end opvejer, at musikken lyder utroligt velkendt og nærmest planket af andre bands.

Men man starter jo med indpakningen, med mindre man altså allerede har hørt lydklip på nettet, inden man beslutter sig for et køb. Her er indpakningen ret skidt. Logoet er der ikke kælet for: det er blot navnet skrevet med den alt for brugte font "Bleeding Cowboys", der vel er for metallen, hvad "comic sans"-skrifttypen var for fest-invitationer i 90'erne.

Frontcoveret er ellers enkelt og sådan set udmærket, men på bagsiden er det det samme foto i "negativ" og sangtitlerne skrevet med klodset stor skrift. Indeni er skriften også ubehjælpsomt stor, mens et væld af fotos er alt for små. Tekster er der ingen af, men der står dog hvem bandet er, og det er ikke hvem-som-helst. Rex fra Pantera, Vinny Appice fra Black Sabbath og Dio, Mark Zavon, der har spillet med W.A.S.P og så vokal fra Dewey Bragg. Han er kendt fra Pissing Razors.

Musikken lyder helt vanvittigt meget som Alice in Chains. Både lidt 'Dirt', men i høj grad skiven med den nye forsanger. Der er også lidt sydstats-stemning over det, og her er Corrosion of Conformity og Down naturlige bud på, hvordan Kill Devil Hill også kan tage sig ud.

Numrene er velspillede og de fleste er vellyd med en herlig, halvrå melodisk vokal, der er udført, så man hurtigt selv sidder og synger med. Lyden er god og velproportioneret, tilpas tung og beskidt samtidig med, at alle instrumenter får den plads, de fortjener.

Det er bare alligevel svært at rose pladen til skyerne, for det er altså ikke til at finde ud af, hvor den originale indgangsvinkel gemmer sig henne. Men det har sikkert aldrig været meningen med det her band. Det er dygtige musikere, som spiller det hjertet brænder for, og de har prøvet at skabe lavine på metalscenen. Vi andre er så tilfældigvis så heldige, at de har indspillet det her hobby-projekt, og nu har vi så endnu en fed rock-skive til samlingen. Og hvis sommeren nu ellers var lidt mere hed, så er det musik, der er fantastisk velegnet til auto-stereoen og et cruise rundt på landevejene.