Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tag nu livet af den autopilot!

Updated
Tag nu livet af den autopilot!

Alt er ved det gamle på det nye album fra Hammerfall. Så meget ved det gamle, at det til forveksling ligner autopilot.

Kunstner
Titel
No Sacrifice, No Victory
Distributør
Forfatter
Karakter
3

Ingen nyheder er gode nyheder, siger man jo. Og sådan har de fleste det i høj grad med de svenske true metallere Hammerfall. Et orkester, der i den grad forstår at spille med hjertet uden på læderet og nitterne. Et orkester, der til hver en tid er leveringsdygtige i stærke riffs, energisk metal og alle de klicheer, der er værd at opdrive: læder, nitter og guitarsoli.

 

Denne anmelder har før fået røven på komedie pga. kritiske holdninger til urørlige klichébands à la Judas Priest og får det formentlig nu også pga. denne anmeldelse. For jeg er ikke specielt sikker på, at Hammerfall på plade er et lige så væsentligt band som Hammerfall live.

 

"No Sacrifice, No Victory" er bestemt et fint heavy metal album med alle Hammerfalske dyder. Men der er intet nyt under solen. Og albummet holder kompositorisk ikke samme standard som svenskernes to bedste udgivelser "Renegade" og "Crimson Thunder".

 

Arbejd noget mere med sangene, venner. Vær lidt mere kritiske rent musikalsk og tag så livet af den skide autopilot!