Old World of British Hævi
Det gamle band Tygers of Pan Tang lever endnu. Der er stadig lidt kræfter tilbage i tigerbiddet.
Forevermore
The Powers That Be
Dark Divinity
Electrifyed
A Shadow of Fire
The Nail
The Fight Goes On
Dark Skies
Revenge Is Sweet
Læs også
Jo-jo! Devilution har da tidligere anmeldt Tygers of Pan Tang. Men for nyere metalfans er bandet vel temmelig ukendt, og bliver vel nok også nok ved med at være det.
Bandet har snart 50 år på bagen, selvom det kun er guitaristen Robb Weir, der resterer fra bandets første år. Tygers… var en del af NWOBHM-bølgen lige omkring 1980, men det blev aldrig til det store gennembrud, og bandet er vel mest kendt for at have haft guitaridolet John Sykes med, inden han joinede Thin Lizzy og efterfølgende Whitesnake.
God vokal
Men nu er Tygers… så klar med nyt album. ’Electrifyed’ er bandets 14. album og kommer kun tre år efter forgængeren ’Bloodlines’ fra 2023. Og vi kan lige så godt konkludere med det samme, at det ikke er noget dårligt album. Det er samtidig heller ikke rigtig godt, og vil nok hurtigt være glemt. Men man er i relativt godt selskab undervejs.
På plussiden er bestemt forsanger Jacopo "Jack" Meille. Han har efterhånden været med i 20 år, så selv om han ikke kommer i nærheden af at have været med hele vejen, må han dog betegnes som velintegreret i bandet. Meille har efter sigende fortid som sanger i et Led Zeppelin-coverband, og det høres da også glimtvist. Under alle omstændigheder synger han rigtig godt, og hans vokal klæder bandets melodiske heavy metal.
Bedre sange savnes
På minussiden er til gengæld, at der ikke er mange sange, der efterlader et uudslukkeligt indtryk. Weir har udtalt forud for udgivelsen, at de havde smedet metallet noget hårdere denne gang. Det er da måske rigtigt nok, at det er marginalt mere brutalt end tidligere. Eksempelvis kan man med en god vilje få starten til titelsangen til at minde lidt om Megadeth, og sangen ’Dark Skies’ er der da også lidt tungmetal i. Men til gengæld hælder en sang som ’The Fight Goes On’ mere over i en amerikansk hard rock-stil end om skærende britisk stål.
Generelt er der mere at glæde sig over end græde over på ’Electrifyed’. Det bliver ikke årets plade, og det er ingen klassiker. Om tre år er den glemt og aldrig mere spillet. Men lige nu er det fornøjeligt nok at lytte til. Tygers of Pan Tang slog aldrig igennem på bare en anelse af det niveau, som blev Saxon, Def Leppard og Iron Maiden til dels. Og det fortjente bandet nu heller ikke.
Men der er stadig en plads i metaljunglen til Tygers of Pan Tang. Så mon ikke der om et par år kommer et album nummer 15 ...