Fine finter og lige i fjæset
Spanske Wormed leverer slagkraftig og kontant tech-død, der sjældent forfalder til navlepilleri og selvfede jazz-eventyr.
2. Cryptoubiquity
3. Bionic Relic
4. E-Xystem://CE
Det er ikke, fordi spanske metalbands er noget, vi normalt får serveret i metermål på de nordlige breddegrader. Folk-forførerne fra Mägo De Oz er vel, sammen med kaosdødsmaskinen Altarage, blandt de få, der er slået igennem uden for hjemlandet, og de par spanske bands, undertegnede har oplevet live indenfor det sidste års tid, Balmog og Pestkraft, var begge mere eksotiske input end egentlig interessant musik.
Wormed er dog en helt anderledes slagkraftig størrelse. Efter en noget langsom start omkring årtusindskiftet gjorde bandet for alvor opmærksom på sig selv med sin anden fuldlængde, ’Exodromos’, fra 2013. Tre år senere fulgte ’Krighsu’ den opadgående kvalitetskurve, men trommeslager Guillermo Caleros død i foråret 2018 stak en tragisk kæp i hjulet på techdød-ekvilibristernes hærgende togt. Indtil nu, hvor ep’en ’Metaportal’ præsenterer et band, der fortsat udvikler sig og stadig er klar til kamp.
Bandet kommer vidt omkring på ep’ens fire numre, der når i mål på lige under 16 minutter. Wormeds dystopiske science fiction-univers er ikke ulig noget, vi eksempelvis har set hos Fear Factory, og vi får også lige duftet til et maskinelt lydunivers i starten af ’Remote Void’, inden tech-helvedet bryder løs. Bandet knokler sig igennem kompositioner af en vis sværhedsgrad, hvor konstante tempo- og klangskift er normen. Miguel Angels guitarer er det harmoniske, melodiske input, der holder musikken fra at blive alt for maskinel, mens Guille Garcia på bassen og den nye trommeslager Gabriel Valcazar holder den rytmiske røde tråd i musikken.
For der ER nemlig en rød tråd. Heldigvis. Wormeds dødsmetal stikker konstant af i en lang række skinmanøvrer, afvigelser og musikalske finter, men det bliver aldrig for meget, og bandet finder altid tilbage til den dundrende tunge dødsmetal, der giver associationer til eksempelvis Origin på bandets bedre dage. Ikke mindst hjulpet på vej af J.L. Reys deathcore-inspirerede afgrundsvokal, hvis tekster er aldeles umulige at forstå, men som til gengæld fungerer glimrende som et ekstra instrument, der tilføjer brutalitet til det musikalske udtryk.
’Bionic Relic’ når også at prøve kræfter med både mere atmosfæriske klange og black metal-riffs, inden det i ’E-Xystem://CE’ bliver trommerne, der er den bærende melodiskaber. Her får Valcazar lov at jazze en smule rundt, mens den også bliver plads til både klaver-intro og en noise-rocket kageslutning. Og dermed er nummeret et glimrende billede på Wormed. Et band, der kan og vil rigtig mange ting musikalsk, og samtidig formår at inkorporere en mængde skæve elementer uden at gå på kompromis med den grundlæggende hårdhed i musikken. En evne, alt for mange tekniske dødsmetalbands mangler, men som skinner igennem på ’Metaportal’.
Hvad bandet til gengæld mangler, er evnen til at skrive numre, der for alvor sætter sig i hukommelsen. Wormed er teknisk ekvilibrisme, hvilket desværre ikke altid er lig med god sangskriverkunst. Man savner det hook, riff, breakdown eller det vokalstykke, der for alvor sætter sig og gør, at Wormed er et band, man husker. Ellers er ’Metaportal’ med sin fyldige, varme produktion og et velspillende band bag instrumenterne en solid udgivelse, der kunne lægge op til en særdeles spændende efterfølgende fuldlængde.