Overflødig overraskelse
Zakk Sabbaths coverplade af, ja, gæt selv, er på én og samme tid en positiv overraskelse for Zakk Wylde-skeptikeren og alligevel inderligt overflødig.
2) The Wizard
3) Wasp / Behind the Wall of Sleep / N.I.B
4) Wicked World
5) A Bit of Finger / Sleeping Village / Warning
Hvem har egentlig ønsket sig en Black Sabbath-coverplade lavet af Zakk Wylde? Det er et spørgsmål, Zakk Wylde helt klart ikke lige har gidet stille sig selv. For altså, hvem har gået rundt og manglet lige netop dét? Originalerne er nemme at få fat på og vil alligevel altid være bedre. Og drømmer man virkelig om at høre Zakk Wylde molestere arvesølvet med overforbrug af pinch harmonics og sin karakteristiske mangel på finesse? Alligevel er han og de to medsammensvorne, bassist Blasko (Ozzy Osbourne, Rob Zombie) og trommeslager Joey Castillo (Danzig, Queens of the Stone Age) gået i studiet for at indspille ’Vertigo’, der fokuserer på materiale fra Black Sabbaths første plade.
Albummet udgives ifølge bandet selv kun på lp og cd "to make the release feel authentic to the time when vinyl ruled the earth. It was such a cool time for those of us that grew up during that time. The fan experience with the physical product is irreplaceable with digital and streaming. We wanted to capture that authenticity." Der er nu ikke noget som en god cd, når man skal tænke tilbage på dengang, da vinyl herskede over Jorden. Og det med den manglende streaming er heller ikke værre, end at man har lagt coveret af sangen 'Black Sabbath' op på Youtube. Åh, autenticitet!
Indrømmet: Jeg har ikke megen fidus til Wylde, hvis stil jeg finder trættende, og hvis attitude på en scene er øretæveindbydende på en måde, som kun de allermest brovtende amerikanere kan være det. Men kan man lægge fordommene fra sig, er ’Vertigo’ egentlig ikke nogen dårlig hyldest. Materialet fra Sabbaths debut muliggør en jammende tilgang, der klæder Wylde, og som man ville ønske, han kunne finde ud af at inkorporere, når han spillede med Ozzy Osbourne. Wylde giver også en habil Ozzy-imitation, og selvom hans guitarstil stadig fylder lidt rigeligt for min smag, er den en del mindre anmassende end vanligt, formentlig i respekt for materialet.
Albummet angives at være indspillet live i studiet. Det lyder rimelig analogt i mine høretelefoner, og det swinger meget bedre end forventet. Det skyldes især trommeslager Castillo, der godt kan finde ud af at spille loose. Gid Black Sabbath havde hyret ham i stedet for den personlighedsløse Tommy Clufetos med det røvsyge trommespil, da de voksenmobbede både Bill Ward og deres fans ved på uværdig vis ikke at lade ham komme med på afskedsturnéen.
Med andre ord: ’Vertigo’ er egentlig ikke noget dårligt bud på en Black Sabbath-coverplade. Men hvad man skal med sådan en, det er straks sværere at sige. Dét koster på karakterskalaen.