En håndfuld roskildenavne til julesokken

Roskilde er på færde igen. Fem nye navne, der er spændende for os og for dig.

Roskilde Festival står ikke tilbage for Copenhell, når det handler om at sætte lidt spark i ønskelisterne op mod jul. Endnu en omgang offentliggørelser til plakaten, der kan få det til at krible lidt i fingrene. Vi tegner og fortæller endnu en gang.

Queens of the Stone Age


Efter 10 års fravær på Roskilde Festival er Queens of the Stone Age omsider tilbage under den orange teltdug. Bandet trænger i den grad til en genrejsning på græsmarkerne udenfor domkirkebyen, da de i 2013 spillede forudsigeligt, sikkert og ja, kedeligt. Heldigvis har de haft lidt bedre held når de har spillet i Forum, hvor seneste visit var i 2017. Sidste gang, Queens of the Stone Age gæstede Danmark var i 2018, hvor de spillede på NorthSide i Aarhus på den turné, der fulgte i kølvandet på udgivelsen af ‘Villains’ fra 2017.

Bandet, der opstod som en fugl Fønix af askeresterne fra Kyuss, har flere gange antydet, at der er en ny plade på vej. Måske når den at ramme gaden, inden de for femte gang gæster Roskilde Festival. Deres første visit var i 2001 efter udgivelsen af ‘Rated R’. De besøgte festivalen igen allerede i 2003, hvor de som rocknavn stod skulder ved skulder med store bands som Metallica og Iron Maiden. I den vulgære æra i 2007 vendte de igen tilbage til Roskilde Festival umiddelbart efter udgivelsen af deres femte plade ‘Era Vulgaris’. Seneste visit var så i 2013 og nu skal vi altså hilse på Josh Homme og co. for femte gang til sommer.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.


Blur


Blur? Skal vi høre Blur? Virkelig? Hvorfor?

Blur er musikhistorie og man kan altså hoppe ret meget til ‘Song 2’ – så er der vel ikke grund til at malke den ko yderligere, Wuuhu! I 2015 holde bandet pause for anden gang, mens Damon Albarn vel nærmest har været fast inventar på Roskilde Festival siden da. I diverse konstelationer og med varierende promille i blodet.

I år gæster Albarn altså med kammersjukkerne fra London og mon ikke det bliver en nostalgifest? For folk, der var unge i 90’erne og havde fornøjelse af at følge eskapaderne mellem Oasis og Blur: Roskilde Festivals kernepublikum.

Og lad det være sagt: 1. Den store Britpop-krig var lidt so-so, med mindre man hed Gallagher til efternavn. 2. Blur var og er federe end Oasis. Slut.

For alle andre bliver det en mulighed for at opleve et band, der i høj grad har inspireret nutiden – og forhåbentlig høre numre fra ‘The Magic Whip’ (2015)  live, nåede man ikke lige at fange den tour, sidst bandet blev gendannet. Måske har du glemt det, men Blur havde ubehageligt mange numre på heavyrotation dengang radio reelt var noget man lyttede til. Alle ældet med ynde – og derfor bliver det en fornøjelse at høre Blur til sommer.  


Ithaca


‘Trespassers EP’ var et spark over skinnebenet. ‘The Language of Injury’ var et solidt los i skridtet. ‘They Fear Us’ var lige dele tungekys og kæberasler.
Det britiske metalcoreband Ithaca holder ikke igen på hverken agression eller dybfølthed, når de spiller.

Seneste plade kombinerede den vilde og diskanttunge ‘core med inspirationer fra Prince, David Byrne og stort set alt andet bandet holder af. Og det er det, der kendetegner dem. Det er på deres præmisser og det er dem selv, der holder roret. I deres kamp for håb og kærlighed er de ikke bange for at gøre nogle mennesker utilpasse. Ithaca, og i særdeleshed forsanger Djamila Boden Azzouz ser musikken som en måde at udtrykke sig selv, men også som en kampplads for dem, der ikke har så meget plads til daglig. ‘They Fear Us’ indeholder sange om både kropspositivitet, racisme, kultursammenstød og feminisme og Ithaca kommer ikke med hatten i hånden, når de indtager dyrskuepladsen til sommer.


Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Witch Club Satan



Witch Club Satan er en spændende booking og endnu engang bevis for Roskilde Festivals øje for fremtiden. Til trods for at bandet kun har eksisteret siden 2021, har der været stor interesse for det norske black metal band – ikke mindst fordi Nectrobutcher (Mayhem) er mentor for bandet. Derved også sagt, at det her er en koncert, du ikke vil gå glip af.

Bandets første og hidtil eneste single, ‘Hysteria’, tager fagntag om den norske black metal-scene og den dominans mændene historisk set har haft. Med respekt for koryfæerne søger trioen at give den black metalliske æstetik et feministisk touch og gøre op med de mange fordomme om kvinder og (black) metal. Patriarkatet skal brændes på bålet og de tre unge hekse i Witch Club Satan sætter gerne ild til scenen (billedligt talt), med masser af mystik, okultisme og nådesløs norsk blackmetal, for at sprede det budskab.

Selvom det på nuværende tidspunkt er begrænset med udgivet materiale, har vi høje forventninger til koncerten. Om ikke andet regner vi med en visuel oplevelse.


Alice Glass


Den tidligere Crystal Castle forsanger er sandsynligvis at finde i randområdet af bands/kunstnere vi normalt vil anmelde her på sitet. Tematikkerne den 34 årige kunstner arbejder med, er til gengæld ofte set gengivet i de tungere kredse. Alice Glass’ første single, ‘Stillbirth’ (2015) eksemplificerer fint den mørke tristesse, der dominerer kunstnerens univers. Alt økonomisk overskud fra singlen blev doneret til RAINN, hvorved temaet for singlen også var vold i hjemmet og seksuelt misbrug.

Et personligt emne, der sidenhen viste sig blot at være en del af meget mere, da Glass offentliggjorde, at tidligere samarbejdspartner i Crystal Castle, Ethan Kath, havde udnyttet hende seksuelt og psykisk siden hun var 15 år.



Det er de tematikker, der dominerer Glass’ univers, flettet ind i elektroniske beats, mørk synthpop og ubehagelig stemning. Har man set Crystal Castle live, ved man, at Glass er garant for høj energi samt et eksplosivt og intenst sceneshow. Derfor forventer vi intet mindre, når hun til sommer gæster Roskilde Festival.