Copenhell 24: Guide til torsdagen
Den første dag derpå venter, med tunge, industrielle, festlige, romantiske og core’ificerede indslag på programmet – og med småkager som topping. Vi guider her din torsdag på vej.
Hvordan har hovedet det?
Blev det dumt i går med Steel Panther, eller blev du måske forbrændt til 1349?
Well - det kan blive vildere endnu, og det bliver det i dag med både velkendte deathcore-darlings, Düsseldorf-industrial, krøllet amerikaner-doom, NYHC-legender, Patton-faktoren og den dér ‘Hearts on Fire’, de altid spiller nede på den lokale rockbar. Og meget, meget mere.
Vil du forberede dig på, hvad dagen har i vente, så læs med her.
Deathbyromy
Den amerikanske sanger og sangskriver Romy Flores, som står bag Deathbyromy, fusionerer pop, trap, industrial og filmiske stemninger i sin musik. Det kan man for eksempel høre på hendes seneste album ‘Entropy’, men mange kender hende måske fra nummeret ‘Problems’, som har ramt over 61 millioner afspilninger på Spotify. Ja, vi ved godt, at Spotify er skrald, men her er det et meget godt billede på, hvor bredt Deathbyromy er nået ud. Og inden du griber til perlekæden: Ja, du kan nok godt forvente lidt elguitar også.
Brand of Sacrifice
Et af de nyeste skud på deathcore-træets hastigt voksende og stærkt grisehylende træ er canadiske Brand of Sacrifice. Forvent stramme riffs, masser af skrig og nok også et bette breakdown eller to. Og elektroniske elementer. Vi gætter på, at de rammer jorden løbende her til formiddag, for det her er et band, der er sultne efter mere.
Med andre ord er Brand of Sacrifice værd at holde øje med.
Spotlights
Spotlights er en amerikansk trio, bestående af Chris Enriques (trommer) og ægteparret Mario (guitar, keys, sang) og Sarah Quintero (bas, sang), som gør sig i post-metal af den slags med følelserne udenpå tøjet. Med lidt god vilje kan du tænke Deftones, bare med mindre skrig og patos, mere ambiens og højtsvævende romantik.
På sidste års ‘Alchemy for the Dead’ kastede de forskellige vinkler på døden, og hvordan vi er præget og styret af den – og deres opløftende take på livets skyggesider vil uden tvivl stå skarpt foran et hypnotiseret Copenhell-publikum på Gehenna-scenen.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Thy Art is Murder
Mens CJ McMahon raser på SoMe og sælger ud af alt sit TAIM-habengut, fortsætter resten af bandet ufortrødent. De var forbi Amager Bio sidste år, og nu slår de altså et smut forbi Helvíti-scenen kl. 13:30.
Sidst, Thy Art Is Murder gæstede festivalen, var sjovt nok også i 2018, samme år som Avenged Sevenfold. Dengang spillede de en eminent koncert på Pandæmonium – en sand oprejsning i forhold til bandets første koncert på Copenhell i 2014. Når deathcore-bandet besøger Copenhell i dag, er det altså seks år og to udgivelser siden, bandet sidst spillede der. Derved bliver der forhåbentlig rig mulighed for at høre numre fra både ’Human Target’ (2019) og dette års ’Godlike’. Man kunne også håbe på en gentagelse af bandets koncert i Melbourne i 2023, hvor hele ’Hate’ (2013) blev spillet – men så heldige er vi nok ikke.
Modsat er Tyler Miller forhåbentlig mere heldig på vokalfronten, end da bandet gæstede Amager Bio, hvor den ellers kompetente forsanger var noget udfordret med at løfte bandets tidlige materiale. Mon ikke lidt mere øvetid har gavnet. Alt andet lige kan vi forvente en pit-indbydende koncert, med rig mulighed for at komme helt ned i knæ.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
The Baboon Show
Svensken forstår en god abefest, og den kommer på Refshaleøen i dag i form af The Baboon Show – et solidt skud uforfalsket garagepunk af den der slags, der dårligt kan andet end at få et skævt smil frem på læben, mens du scorer dig endnu en bajer i baren. Mere kompliceret behøver det ikke være, og med deres livsbekræftende rockattitude og tekster om at vinde i livet og skåle godnat, efter solen er stået op, kan Cecilia Boström og co helt sikkert vinde manges festglade hjerter på skovscenen i eftermiddag.
Mr. Bungle
Sidste gang det mildest talt stilforvirrede og excentriske orkester Mr. Bungle gæstede Danmark, var i august 2000. Kort derefter gik kvintetten op i limningen, med en af de mest originale samlinger af udgivelser bag sig, der overhovedet kom ud af 90'erne, med alt fra cirkusmusik og doo-wop til funk og avantgarde-metal i genre-potpourriet.
Især sanger Mike Patton (ja, ham fra Faith No More), guitarist Trey Spruance og bassist Trevor Dunn holdt sig aktive i alskens konstellationer på kryds og tværs i de efterfølgende årtier, og i 2020 kom så den længe ventede nyhed om, at Mr. Bungle atter var genopstået, nu med legender som Scott Ian og Dave Lombardo i truppen. Samme år genindspillede de deres første thrashmetalliske demo 'The Raging Wrath of the Easter Bunny' helt tilbage fra 1986, og det er så den, de har fokuseret på også i live-settingen lige siden.
Uanset hvad de så har med til os i eftermiddag, så er Mr Bungle et kultnavn, som har været savnet i årtier, og for mange af os er det et unikt scoop for Copenhell at kunne skrive de eklektiske avantgarde-rockere på plakaten i 2024. Vi håber, at det bliver en koncert så excentrisk, at den kommer til at skille vandene, ganske som de gjorde dengang i deres kuriøse storhedstid.
Læs seneste Metaldiktator her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Die Krupps
De tyske EBM/industrial-legender har 43 år på bagen som band (hvis man lidt generøst medregner de otte år, bandet ikke var aktivt), og de har rundet iskold industrial, synthpop og metal undervejs i deres lange og omskiftelige karriere. Mon ikke fokus kommer til at ligge på den stribe af metal-influerede albums, düsseldorferne udgav op igennem 90’erne, og på 2019-albummet ‘Vision 2020 Vision’, også selv om den grundlæggende æstetik for dette band så absolut må kædes sammen med 80’ernes kulde og mørke.
The Hives
Taget i betragtning af hvor sort-hvidt de fremstår på scenen, så er svenskerne egentlig en ret farverig og underholdende liveoplevelse, så den her koncert kan godt ende med at blive en af de allerbedste festoplevelser på årets Copenhell.
Sidst vi så dem var i Vega sidste år, og som vor anmelder beskrev det: “Er The Hives stor kunst? Nej! Er det godt showmanship? Ja!”. Bandet har 30 år på bagen, og de kan et trick eller to, når det kommer til at underholde på en scene.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Khemmis
Doom med krøllede riffs, heavy metal i ascendanten og opadstræbende, melodisk vokal – det er, hvad Khemmis kan byde på, og således er både tyngden og letheden sikret. Tør man kalde deres musik for elegant? Ja, det tør man godt, for det er 2024, og vi er ikke bange for den slags ord.
Vi smed fire kasser efter deres seneste album og kaldte musikken for D&D uden terninger.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Biohazard
Det er traditionen på Copenhell, at der skal være mindst ét old-school New York-band med attitude på programmet. Sidste år fik vi stærke shows fra Sick of it All og Life of Agony, og endelig i år er det Biohazards tur til at debutere på festivalen.
Biohazard brød igennem i starten af 1990’erne med deres hårdtslående miks af hardcore og heavy, der konstant var i rotation på MTV’s metalprogram Headbangers Ball. Siden kom nedturen med utallige udskiftninger og inaktive år, men kvartetten er nu tilbage i oprindelig form, som bandet så ud i storhedstiden.
Der var topkarakter til legenderne, da vi så dem sidste år på den tjekkiske festival Brutal Assault. Forvent det samme og med garanti vilde moshpits på Copenhell til klassikere som ’Punishment’!
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste Metaldiktator her.
Nakkeknækker
Det var vel kun et spørgsmål om tid førend de unge knøse i Nakkeknækker fik knækket koden til Refshaleøens bookingkontor. Med et solidt bundniveau live og heftig turnéaktivitet, hvor de har varmet op for Baest, Dawn of Demise m.fl., så har de selv gødet jorden for, at de nu kan sætte kronen på værket og indtage Danmarks største metalfestival senere i dag. Sidste år fik de skrevet Roskilde Festival på deres cv, og nu ryger Refshaleøen også på listen.
De har ikke kun taget de danske metalhjerter med storm, men også brugt sidste sommer på europæiske festivaler, og det eneste der reelt mangler nu er en debutplade – mon vi får nye, nakkeknækkende toner at høre senere i dag?
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Tom Morello
Skuffelsen var til at mærke på de sociale medier, da Rage Against the Machine for måneder siden annoncerede, at det (igen) var slut. Så når Copenhell ikke længere kan få det populære band på programmet, så må festivalen jo gå efter noget nær det næstbedste.
Stjerneguitaristen stod sidst på Refshaleøen i 2017, da supergruppen Prophets of Rage fyrede gedigent op for festen. Om den 59-årige Morello kan gentage succesen, må tiden vise, men det kommer ikke til at skorte på kendte numre. Når man ikke selv kan skrive hits, så må man jo låne. Morello gæstede sidste sommer mange af Europas andre store metalfestivaler, hvor der var covers fra alt mellem Rage Against the Machine over Audioslave til Springsteen, Hendrix og Lennon på sætlisten.
Læs seneste interview her.
Zulu
Zulu-sanger Anaiah Leis far var en aktiv del af hardcorescenen i 1970’ernes og 1980’ernes Los Angeles, så den musikalske arv kan der sættes flueben ved. Og når man hører Zulus musik, er man heller ikke i tvivl om hverken ægtheden, oprigtigheden eller den lidenskab, der ligger bag. Her er tale om hardcore, som er optændt af retfærdighedens ild, men som ikke svælger i fortidens fortrædeligheder. I stedet besynger bandet en fremtid, som ser langt mere positiv ud for sorte mennesker på deres album ‘A New Tomorrow’. Lad os håbe, at deres profeti går i opfyldelse. Forvent hardcore med elementer af powerviolence og en lille snas metalcore sammenstillet med referencer til hiphop, dub, soul, jazz og funk. Det kan potentielt blive en af årets helt store oplevelser.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Cradle of Filth
Egentlig næsten imponerende, at Cradle of Filth endnu ikke har været forbi Copenhell, men nu sker det omsider! For Cradle of Filth var et af de første bands uden for Norge, der i den grad stemplede ind på black metal-scenen tilbage i midten af halvfemserne, da de i 1994 chokerede omverdenen med debutpladen ‘The Principle of Evil Made Flesh’.
Siden har Dani Filth skiftet gevaldigt ud i besætningen i bandet, men bandet står stadig stærkt og har i flere årtier været garant for en højtidelig blanding af gotisk romantik og black metal. Deres seneste plade ‘Existence is Futile’ fra 2021 forventes snart at få en opfølger, så måske vi får noget nyt at høre, når de gæster Refshaleøen i aften. Hvilket som sagt i den grad er på tide, da seneste besøg i Danmark overhovedet var på Posten i Odense helt tilbage i 2018.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.
Hammerfall
Svenske Hammerfall var senest i Danmark, da de gav koncert på Jailbreak i Horsens i 2022. Nu skal de så en tur forbi Live Nations største metalfestival i Danmark, Copenhell. En lokation, de har besøgt tidligere tilbage i 2015. I mellemtiden har de underholdt i både Pumpehuset i 2018 og i Amager Bio i 2017. Et af de større power metal-bands kigger forbi, og der vil utvivlsomt blive mange knyttede næver, der hæves i takt, når Joacim Cans og co. svinger taktstokken på Hades kl. 20.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.
Lack
Tre meget forskellige plader blev det til for Lack, som undervejs opnåede en form for legendestatus. De berørte hardcore, screamo, emo, punk og en del andet, og skriget og melodien var begge vigtige elementer i musikken.
I 2008 var det så slut. Bandet havde løbet linen ud, og medlemmerne endte i bands som Rising, Anchorless og ikke mindst Tvivler, hvor sanger Thomas Burø skiftede engelsk ud med dansk. Sidst, bandet spillede på Ilter i 2021, måtte vi smide de tre sekstaller efter bandet, og nu genopstår bandet så i aften, og vi tør godt spå, at det bliver en helt særlig koncert.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Limp Bizkit
Skal man tro ondsindede rygter, har Copenhell bevidst undgået at booke Limp Bizkit. Senest i 2022, hvor bandet som bekendt blev booket til Smukfest i stedet. Hvad der generelt virkede som et spændende match endte dog med en aflysning og erstatning af Kashmir, som nok også passer bedre til festivalens publikum. Årsagen til bandets manglende visit til Refshaleøen skulle eftersigende være en frygt for en valfart af midaldrende mænd, med for mange penge, en eklatant mangel på god smag og en enorm lyst til at rulle, rulle rulle. To år skulle der gå. To år hvor man fra festivalens side gjorde, hvad man kunne, for at imødekomme dét publikum, og nu er vi der! Nu lukker festivalen op på far-venlig vis og inviterer verdens bedste band indenfor.
Et nostalgitrip for de fleste, men skal man tro diverse liveklip, er bandet ikke blevet mindre fornøjelige, siden de sidst gæstede Danmark. Med ’STILL SUCKS’ beviste kvintetten da også, at der stadig er krummer i kiksen. Det, selvom bandets seneste sætliste afslører et umådeligt pleaser-gen. Her er alt det gode, til trods for, at hardcore fans nok vil savne numre som ’Pollution’ og ’Counterfeit’.
Copenhell giver med Limp Bizkit en længe ventet mulighed for at rulle armen fra side til side, ødelægge ting, som min generation nu gjorde det til Woodstock i 1999, mens vi opretholder troen på ... Nookie.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Pretty Maids
Er du både dansker og Copenhell-inventar, så kræver Pretty Maids næppe nogen introduktion. Som en af de første grupper, der satte metal på dagsordenen herhjemme, har de altid været garanter for den solide rockfest med masser af ørehængere, både til den hårde og bløde side.
Grundet sygdom har der været stille i Pretty Maids-campen, siden de sidst gæstede Copenhell i 2019 - men det rådes der bod på i aften, stadig med Ken Hammer og Ronnie Atkins til at sikre en stærk afrunding på andendagen.
Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste Metaldiktator her.
Læs seneste interview her.
Skullclub
Coming straight outta Kolding og med vellykkede optrædener på både Jailbreak og Copenhell til søs, også kendt som Metal Cruise, er Skullclub punkens svar på en ordentlig kølhaling, men med et vist irsk tilsnit, klar til at indtage Refshaleøen med banjotoner, melodisk råbepunk og ramsaltede sange.
Det bliver nok noget med at få sig en grog og kaste sig ud i en circlepit, mens du råber med på et omkvæd eller to. Det skal nok blive sjovt.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Sanguisugabogg
Fire år efter demoen ‘Pornographic Seizures’ er Sanguisugabogg allerede et relativt etableret navn på dødsmetallens undergrundsscene. Skulle man være i tvivl om den suverænt hårde stil, bandet udsætter verden for, kan man eventuelt give udgivelserne ‘Tortured Whole’ og ‘Homicidal Ecstacy’ et lyt – vi taler benhård dødsmetal af den simple og ækle slags, og med en tydelig hulemands-vibe omkring sig. Perfekt at smadre pitten og hørelsen med en sommerdag på Copenhell. Det er en lækkerbidsken vi har i sigte, når bandet fra Columbus, Ohio lukker skovscenen i aften.
Læs seneste koncertanmeldelse her.