Krigsguden #256

Krigsguden fik revet skallen over af de brasilianske thrash-piger i Nervosa på BETA.

Der skete ikke de store i sidste uge på metalscenen i hovedstaden. Jeg havde lidt sjov på BETAs vegne, da deres facebook-event for Nervosa sagde; "Brasiliens ondeste, kvindelige trash metal trio". Det har altid været morsomt, når folk (stadig) ikke kan stave thrash med to h'er. Jeg kan nu se, at de fik det ændret, i hvert fald på Amager Bios hjemmeside. Spøg til side. Jeg fik lidt mere interesse i bandet, som jeg aldrig havde hørt om før, da min Devillution kollega Jon Albjerg Ravnholt i torsdags –samme dag som koncerten – gjorde mig og andre opmærksom på sine fremragende artikler om gammel og nyt brasiliansk ekstremmetal, deriblandt Nervosa.

Jeg fangede lige en YouRube-video med São Paulo-trioen to timer før de gik på scenen, og det lød da lige op ad min 80er-thrash-boldgade. Det var det lokale supportband i Gods Among Machines ikke. Jeg bliver aldrig dus med 90er "groove metal", som hylder Pantera og Rage AgainsttThe Machine. Jeg holdt omkring 30 sekunder, før jeg skred på Englandshus og fik en øl. De er sikkert nogle supermusikere og flinke mennesker, men jeg kan slet slet ikke arbejde med den slags metal. Sorry.

Jeg var tilbage på BETA igen, da Nervosa gik på, og blev straks suget ind i deres soniske malstrøm af prøjser-thrash og bay area metal. Det var specielt Kreator, som trioen virkede mest inspireret af, hvad der passede mig fint. På grund af lydproblemer kunne jeg dårligt nok høre blonde Prika Amarals guitar (havde de overhovedet haft lydprøve ... eller er jeg bare halvdøv?!?), men til gengæld var sanger/bassist Fernanda Lira lige på og in-my-face oppe foran med maksimal nærhed, attitude og karisma, som drev koncerten frem de næste 50 minutter med stor autoritet og dejligt snerrende ond vokal, der flere gange nærmere sig dødsmetal.

Et pænt fyldt BETA blev nok lettere overrasket over brasilianernes energi, og mænds "dumsmarte bemærkninger" – for at citere vores dronning – ebbede hurtigt ud, da alle kunne se, de tre piger levede for det her thrash metal shit iført Venom-shirts og attitude. Da jeg havde set på et foto, at Fernanda havde sportet en rød Mercyful Fate-shirt, fik jeg lige råbt noget med, at de var i King Diamonds by, og ja, det vidste hun da godt og replicede straks med djævlehornene. De spillede en del numre fra deres nyeste album, 'Agony', samt 'Death' fra 'Victim of Yourself' i et rasende og humørsmittende tempo uden noget bullshit med metalcore-breakdowns. En helt igennem eminent koncert, hvor nakkemusklerne fik en heftig workout. Jeg ser hellere end gerne bandet igen.

Det giver god mening med et relativt ungt brasiliansk ekstremmetalband (alle i midt-20'erne),  som er inspireret af midt-80'er-tyskerthrash. Både Tyskland og Brasilien var fremme i skoene med proto-død/black i 80erne lige efter de tidlige Venom-, Mercyful Fate- og Slayer-udgivelser fra 1981 til 1983. Man kan med fordel læse Jon Albjerg Ravnholts artikler her på siden om gammel sydamerikansk ekstremmetal, 'Mineudgravning i den brasilianske thrashs bagkatalog', og blive klogere på bands som Sarcófago, Vulcano og Mystifier udover mere kendte som Sepultura og Soulfly. Nervosa, som blev dannet i 2010, tilhører den nye brasilianske metalgeneration, som flot fører arven videre. Det gjorde trioen i hvert fald torsdag på Amager. Av min nakke!