Nyt Fra Vestfronten: Aquilla
Denne uges Nyt Fra Vestfronten rapporterer fra det polske rumfartsrockprogram, hvor Aquilla står for det spacede indslag.
Aquilla kommer fra Warszawa og spiller intergalaktisk heavy metal, hvilket i sig selv gør dem fortjent til stor respekt. Og det gør det med et dejligt futurisk sci-fi-præg, der også berettiger nogle lækre keybardpassager.
Er det et band, der ser sejt eller farligt ud, og kan de måske køre knallert?
Når vi nærmer os dommedag, og den store heavygud skal gøre op, hvem der har gjort det bedste for genren, vil han sikkert hædre de store koryfæer, men han vil også løfte anerkendende på læderhatten og slå et smæld med pisken for Aquilla og deres overlegne bandfoto – man kan slet ikke afvise, at de fandt solbrillerne først og derefter besluttede sig for at lave et band. 
Men har de et navn, der lyder sejt, når du fortæller om det til dine venner?
Hvis man kan udtale det, uden at det lyder fjollet, og måske endda så overbevisende, at folk tror, man ved, hvad det betyder, kan det godt fungere. Men det kræver så en forklaring, man selv kan finde på, og her er der åbent for fortolkning. Aquilla kunne være en giftslange, en blodtørstig romersk senator eller en stærk mexicansk drink, og alle dele kan fungere.
Har de et navn, der ser godt ud, når du skal skrive det bagerst på dit kladdehæfte?
Så meget symmetri at man et kort øjeblik tror, at deres navn er et palindrom, men så er det faktisk et intergalaktisk heavyrumskib, såvel som en flagermus, og ikke et øje er tørt. 
Hvad kan jeg sætte på min battlevest, og hvad kan jeg have under den?
Firkantede patches, trekantede patches – Aquilla forstår former. Og Aquilla forstår ultimativ sejhed, for ellers havde de ikke fremelsket noget så episk som en samurai-shirt. 
Hvis du nu kun vil høre et enkelt nummer, så skal du starte her:
Du ankommer lige her i diskografien, og så når det hysteriske skrig rammer, ved du, at det er noget for dig:
Og hvis du nu bliver fanget, så går du i gang med hele diskografien i denne rækkefølge:
Arrival er fra 2022-udgivelsen ‘Mankinds’ Odyssey’, og den skal man bare dykke længere ned i. De tidligere EP’er ikke ringe, men lyden er ikke helt defineret før nævnte album.
Du skal lytte til dette band, når du er træt af dinosaurerne i:
Der er noget med vokalen og thrash-inspirationerne, som gør at de kan være et fint supplement til Artillery på nogle numre, men ellers alt det skingreste der kom ud af NWOBHM
I øvrigt spiller Aquilla på Tornvang Open Air i august 2023: