Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF '22: Guide til onsdagen

Updated
fontainesdc_roskildefestival2019_XTJ0758

Onsdagens musikprogram afspejler fint Roskilde Festivals mangefacetterede program, og der er masser af gode koncertoplevelser at få inden for og i udkanten af metal og rock.

Kunstner
Titel
+ Grandson + The Ocean + Robert Plant + Biffy Clyro
Koncertarrangør
Forfatter

Fontaines D.C.
Avalon 17:30



Savner du post-punk? Måske endda af irsk ophav? Well, Roskilde Festival's got your back: Fontaines D.C.. Bandet lyder som var det 2005 møder 1977, en støvet lyd af hedengangen post-punk med et touch af engelsk beat-opblomstring.

Bandet album-debuterede i 2019 og spillede samme år en fin koncert på netop Roskilde Festival. Når de til sommer forsøger at gentage den succes, bliver det med endnu en plade under armen, i form af ‘A Hero’s Death’, der udkom sidste år. Begge plader, der byder på spændende sangskrivning og indlevende tråd. Der er mulighed for at en solid gang punk-mosh samt smukke hensunkne post-passager, der kan hele selv de værste tømmermænd.

Grandson
Apollo 20:00



Grandson er endnu et bud på, hvordan rock kommer til at lyde i fremtiden. Den canadiske kunstner Jordan Edward Benjamin har i en alder af 27 år udsendt et hav af singler, orienteret omkring rock, influeret af rap, hiphop, trap, EDM og punk. Han har været aktiv siden 2014, mens det helt store gennembrud kom med singlen ‘Blood // Water’ fra 2018. Et nummer der blev så populært, at Tom Morello ligefrem følte for at remixe det.

grandson selv er også glad for at remixe, hvilket har medført mix-versioner af Olive Trees ‘Cash Machine’ og Linkin Parks ‘One Step Closer’. Sidstnævnte blev sandsynligvist landet grundet kunstneres samarbejde med Mike Shinoda på ‘Running From My Shadow’.

Der er lagt op til en rock-fest af kaliber, når grandson fremfører sine sprøde toner og iderige kompositioner. Endnu en koncert man bør kaste sig over, hvis man interesserer sig for hvordan rocken potentielt kan udvikle sig.

The Ocean
Gloria 20:00



Amenra har været nødtg til at aflyse deres ellers imødesete koncert på årets Roskilde Festival, men en ydeest værdig afløser er heldigvis blevet fundet i form af tyske The Ocean, som mikser elementer af prog, sludge, hardcore og atmosfærisk post-metal til en maksimalistisk musikalsk oplevelse af oceaniske dimensioner.

Læs alt om bandet her.

Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Robert Plant & Alison Krauss

Arena 21:30



Igen i år har vi det privilegium at vi kan opleve 70’ernes måske største stemme. Men denne gang er det i duet med den betragteligt mere nutidige, men mindst ligeså rutinerede country og bluegrass sangerinde og violinist Alison Krauss. Vi har altså to giganter der er tørnet sammen for anden gang på pladen ‘Raise the Roof’, 14 år efter den anmelderroste ‘Raising Sand’. Essensen af projektet er en kombination mellem amerikansk og engelsk folkemusik, så medbring en pint, en bourbon og en ven du kan kramme.
Hvis du kommer for at høre Led Zeppelin, bliver du skuffet. Er du derimod interesseret i at se to kunstnere, der mange år inde i karrieren stadig udvikler sig, er dette det helt rette for dig.

Læs alt om Robert Plant her
Læs seneste koncertanmeldelse her

Employed To Serve

Pavilion 22:00



Employed To Serve er en velbevaret hemmelighed, deres lettilgængelige, hvis man kan kalde det det, take på metallisk hardcore til trods.
På sidste års The Conquering skruede briterne op for metalcoren og står klar til at indtage et helt nyt publikum. Som en lurvet sidegadepusher stiller de sig klar ved legepladsen for at lokke letfordærvelige sjæle ind i hardcorens dunkle tåger.
For der er tilstrækkelig vrede og hidsighed til de ægte, og der er hooks i dagevis, så det er nemt at blive fanget.

Turnstile
Avalon 23:00



Vi havde ikke turde håbe. Den danske rockscene er så lille. Der er sikkert mere sexede steder at besøge som det mest sexede band i hardcore lige nu. Men guderne smiler til os. Satme så, om vi ikke skal danse til Turnstile til sommer. Hvis du endnu ikke har opdaget, at bandet sidste år udgav albummet ‘GLOW ON’ så må du have boet under en sten. Siden juni har jeg nærmest ikke været til et eneste socialt arrangement blandt punk- og hardcorefans hvor snakken ikke er faldet på Turnstile. Med det seneste album har bandet virkelig udfordret en genre, der i forvejen kæmper med en del gatekeeping. Reaktionerne har været delte, men overvejende positive. Hos den mærkelige målgruppe “musikanmeldere” opnåede den i hvert fald også en del topkarakterer. Salig Rolling Stones smed den ind som nummer 8 på de 50 bedste albums i 2021. Vi bemærker, at det bliver en koncert hvor der både kan danses og slås. Det glæder vi os til.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.

Biffy Clyro
Arena 0:15



Inde i de fleste hårde hunde gemmer der sig også en kælen missekat, der nogle gange kan lide at have det sjovt i stedet for at at stå med rynkede bryn og korslagte arme. Til de stunder har Roskilde Festival booket skotterne i Biffy Clyro, der selvom de efterhånden har rykket sig et stykke væk fran den alternative rock, der var udgangspunktet, stadig forstår at samle et publikum og sætte en fest i gang. Sidste år udkom 'The Myth of the Happily Ever After', der ligger på 91 ud af 100 på metacritic, og derfor i de flestes øjne må benævnes som en habil plade.

Læs alt om bandet her.

Læs seneste koncertanmeldelse her.