Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF 24: Nye navne

Populær
Updated
Julie Christmas

Roskilde Festival smider en række navne på plakaten i kampen om julegavekronerne.
Skrillex er det store Orange-navn, men der er også lidt metallisk.

Fotograf
Peter Troest

Hvis vi var ringere mennesker, ville vi lave et pun om noget med, at julen varer lige til sommeren 24, men det holder vi os naturligvis for gode til og konstaterer blot, at der blandt Roskilde Festivals senest annoncerede acts er to, der kan interessere folk med interesse for de mørke og hårde genrer.

Julie Christmas



Julie Christmas har optrådt i utallige konstellationer, blandt andet flere gange med Cult of Luna. Hun har flere gange gæstet Roadburn Festival, og nu får det brede danske festivalpublikum altså også chancen for at nyde Christmas’ fantastiske vokalarbejde og særegne kompositioner, når hun til sommer optræder under eget navn.

Læs alt om bandet her
Læs vores seneste koncertanmeldelse her
Læs vores seneste pladeanmeldelse her

Kvelertak


Norske Kvelertak var engang kendt for deres punkede black metal, men er i de senere år gået mere i retning af mere lyttervenlig rockmusik. Fans af Mastodon og Baroness bør helt klart tage et smut forbi, når Kvelertak tager livtag med Roskilde Festivals unge publikum. Om der kommer numre fra deres tidlige albums, er tvivlsomt, men man har jo lov at håbe. Til gengæld skal der nok blive en fest på scenen, uanset hvad de spiller.

Læs alt om bandet her
Læs vores seneste koncertanmeldelse her

Læs vores seneste pladeanmeldelse her