Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF '21: Baest

Updated
LRM-EXPORT-383879249280145-20190621-191617044-73-1561141826

Halshugninger og navlepilleri: Kun en af disse to er på programmet, når Baest bliver sluppet løs på Roskilde.

Kunstner
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Hvordan føles det at være tilbage på Dyrskuepladsen?
– Det føles først og fremmest bindegalt, men det ved I jo alle. Vi føler os pisseheldige, det er fantastisk at vende tilbage til live-shows på denne måde, på denne plads. For satan, da.

Hvad har I glædet jer allermest til, ved at komme ud og spille igen?
– Baest er og bliver et liveband, og vi trives ikke rigtigt med at pille hinanden i navlerne i studiet eller øveren. Det bliver godt at få luftet de beskidte naller og det gamle dumme hår, men det fedeste bliver nu at have en røvfuld banjoer at fyre den af med! (Publikum, forståes, red.)

Har I forberedt noget særligt til os, nu hvor vi endelig er kommet på græs?
– Nej. Vi er ligeglade og har slet ikke glædet os. Host.

Hvad forventer I af publikum?
– Hvis ikke publikum halshugger sig selv eller Simon, går vi skuffede hjem. Det er op til jer!

Hvad kan publikum forvente af jer?
– En større spilleglæde end nogensinde, et større og længere set, flottere (ældre) bandmedlemmer og alt det hejs. Men publikum skaber jo festen Baest er ikke noget uden et publikum. Så det er jo heldigt, at folk, vi spiller for, plejer at fyre den pænt Allan. Klap jer selv på skulderen.

Hvordan har restriktionerne påvirket jer som band? Hvordan har I tilpasset jer?
– Vi har været ligeså påvirket som alle andre, så vi har ikke fået lov til andet end at øve, sende fede pakker (fordi vores fans er bindegalde og bestiller vores habengut. Tak, for fanden.) og glæde os til at spille.

Hvad er jeres planer, post-pandemi?
Shows, shows, en lille indspilning (HVA', GISP, DET LØGN) og så flere shows.

Kære Baest: Hvad er jeres yndlingsnummer med By The Patient? I har jo sikkert stærke holdninger til netop dette hver især, så I må gerne komme med et begrundet svar.  Med venlig hilsen Orm
Det er selvfølgelig 'Deciever', da I både høvler igennem, samt spiller med musklerne på DET MEST BØLLEDE BREAKDOWN i verden. Eller… ej, der er også noget bindegalt magi over 'This Barren Earth'. Og 'Snakes'. For fanden det er svært. Men 'Gehenna' pladen er latterligt god. Det er vi alle fælles om at mene, kærligst Baest.