Tilbage i Danmark efter 25 år

Stone Temple Pilots mistede to forsangere inden for få år, så da de satte jagten ind på en ny, måtte det ikke gå galt. Han er nu klar til Copenhell, fortæller bandets guitarist Dean DeLeo, der også afslører en overraskende forkærlighed for The Carpenters.

Stone Temple Pilots var et af de bands, der blev store i starten af halvfemserne, ikke mindst pga. deres debutplade ‘Core’. Deres forsanger Scott Weiland var en af de frontmænd, der levede livet i overhalingsbanen, og han blev da også fyret fra Stone Temple Pilots i 2013. Derefter fik bandet hjælp af Chester Bennington fra Linkin Park i et par år. Han forlod dog bandet igen i 2015 uden drama, da han ville fokusere på Linkin Park. Kun en lille måned efter denne nyhed blev Scott Weiland fundet død af en overdosis, mens han var på turne med sit nye band Wildabouts. I 2016 iværksatte Stone Temple Pilots så jagten på en ny forsanger. Det blev Jeff Gutt. Mens dette var undervejs, begik Chester Bennington selvmord i 2017. 

Det var derfor afgørende for Stone Temple Pilots, at de fandt en afløser, der kunne holde ved og blive en permanent løsning. Man kan kun gisne om, hvordan de må have haft det i bandet, når deres to tidligere forsangere var kommet af dage relativt kort tid efter hinanden. Devilution fik muligheden for at interviewe guitarist Dean DeLeo. Dean er den ene af de to DeLeo-brødre, som var med til at danne bandet. Bassist Robert DeLeo er Deans lillebror, og som det fremgår af interviewet, var det ham og Scott Weiland, der støbte fundamentet til det, der senere skulle blive til Stone Temple Pilots. 

I 2019 skal de så spille på Copenhell, hvor de åbner den store Helviti-scene torsdag 16.15. Bandet har ikke været i Danmark siden midten af halvfemserne, hvor de gav nogle koncerter i hovedstaden og en enkelt koncert i Aarhus. Så vi startede med at spørge til netop det, at de ikke ligefrem har frekventeret kongeriget så ofte de sidste 20 år.

Nu skal I jo spille på Copenhell, og det er ikke hver dag, Stone Temple Pilots er i Danmark.

– Korrekt. Der er gået et stykke tid siden sidst.

Lad os starte fra begyndelsen. Hvordan blev bandet dannet? Hvem dannede det, og hvordan kom I til at kende hinanden? Du og din bror kendte naturligvis hinanden, men hvad med forsangeren osv.?

– Hehe, Scott (Weiland, red.) og Robert (DeLeo, Deans bror, red.) mødtes faktisk tilbage i slutningen af firserne. Jeg kan ikke huske den præcise dato. De brugte lidt tid sammen. Scott havde allerede et band, og han hørte Robert spille guitar. Robert er en fantastisk guitarist og holder mig skarp. Scott ville have Robert til at producere et band, som Scott spillede i, og han spottede så Roberts talent og spurgte, om de skulle starte et band sammen. Jeg er ret sikker på, de indrykkede en annonce i en lokal avis i Los Angeles, hvor de søgte en trommeslager, og Eric Kretz svarede på den. Så kløede de på og trak mig ind for at indspille nogle soloer til en demo, de var i gang med. Kort derefter havde vi de første reelle øvere. De mødtes omkring 1987 eller 1988, og jeg kom med i 1989.

Var det der, I dannede bandet og fik navnet Stone Temple Pilots, eller havde de allerede det på plads, inden du kom med?

– Nej, vi brugte navnet Mighty Joe Young. Alt pladeomslag og artwork til debutpladen ‘Core’ blev lavet med Mighty Joe Young. Vi var i kunstnerens hus og i gang med at blåstemple de versioner, han havde lavet, så alt, hvad man ser fra ‘Core’, hvor der står Stone Temple Pilots, der stod der Mighty Joe Young som udgangspunkt. Men så sker der det, at vi er i kunstnerens atelier. Telefonen ringer, og vores advokat siger, at vi ikke må bruge det navn. Der er åbenbart et bluesband i Chicago, der bruger det navn og har udsendt musik, siden før vi alle sammen blev født. Så vi måtte ikke bruge det navn. Du kan nok forestille dig, at vi var helt ved siden af os selv, og pladen blev udskudt i nogle måneder så vi kunne finde på et nyt navn.

STP kan stå for mange forskellige ting, og bandet var inspireret af STP Motor Oil, som er og har været et velkendt logo i USA, da STP Motor Oil sponsorerer en del motorsport i USA. Hvordan de lige akkurat nåede frem til Stone Temple Pilots, ligger nok hen i tågerne, men hvis man researcher lidt på internettet, er det vist den pæneste variant, der var i spil. 

Dean DeLeo er som sagt storebror til Robert, og vi tænkte, at det kunne være interessant at finde ud af, hvordan han og Robert blev interesseret i musik.

Du er guitarist. Hvilken guitarist blev du selv inspireret af, da du begyndte at spille?

– Mange. Jeg blev bare inspireret af musik. Jeg var helt opslugt af det. Musikken fik alle følelser frem i mig. Hele spektret. Jeg var vild med den popmusik, jeg voksede op med i tresserne. The Carpenters.

Jeg har læst, at du selv samler på klassiske guitarer. Er det fra den periode?

– Ved du hvad, det, man kalder ‘vintage’ elektriske guitarer fra 60'erne, er et vidt begreb. Jeg har nogle helt tilbage fra 50'erne, og i studiet kan jeg bare godt lide at have en masse at skifte mellem.

Ja, angående studiet. I 2010 udgav I en plade, der bare hed ‘Stone Temple Pilots’. Og i 2018 udgav I så en plade, der også bare hedder ‘Stone Temple Pilots’. Hvorfor gjorde I det?

– Ja, hvorfor ikke, haha?

Jeg fisker nok lidt efter, om der er en eller anden snedig bagtanke med det.

– Nej, jeg ville nok bare arkivere den under at være horribelt doven. Men lad mig lige prøve at give dig et mere detaljeret svar. Den plade, vi lige har udgivet, den seneste, vi har lavet her med Jeff (Gutt, red.). Vi var simpelthen så lamslåede over kunstnerens artwork og den sommerfugl. Vi havde ikke engang lyst til, at vores bandnavn skulle på det maleri. Omslaget med den sommerfugl var bare så smukt, at vi tænkte, at det billede i sig selv sagde alt.

Nu skriver vi så 2019. I har været fremme siden slutningen af 80'erne, og karrieren tog for alvor fart i 90'erne. Hvad er forskellen på at turnere i 2019 kontra 1994, hvor I sidst var i Danmark? Hvad er den største forskel for jer?

– Én ting, der er forblevet den samme, er, at vi gerne vil lave et godt show. Vi har de samme mennesker med, som vi har arbejdet med siden 1990. Vi vil bare gerne give et fedt show og have en fed aften. Det gælder alle, der er på stedet. Det er jo publikums fest. Vi er bare blevet inviteret og så vil vi gerne bringe nogle smil på folks læber, spille nogle sange og have det godt.

Nu kommer I så på Copenhell. En stor festival. Er i bevidste om det, og forsøger I at målrette det mod de unge mennesker, der måske ikke var der, da I var populære i halvfemserne? Mikser I nyt og gammelt?

– Vi har jo ret meget materiale at vælge mellem. Vi forsøger at dække lidt af det hele. Vi modellerer koncerten efter vores plader. Vi starter højt, så går vi ned i tempo og så op igen. En slags rejse. Vi kan ikke lide, at der bare er fuld gas på fra start til slut. Koncerten skal ånde, og der er en masse dynamik i vores musik, som vi gerne vil udtrykke, når vi spiller.

Ny forsanger
Angående jeres nye forsanger Jeff Gutt. I skrev jo online, at I søgte efter en ny forsanger. Når man er et band af Stone Temple Pilots’ størrelse og kaliber,får man vel en del ansøgninger? Hvor mange ansøgninger fik I, og hvordan fik I sorteret mellem fans og reelle kandidater?

– Vi fik over 20.000 ansøgninger.

Hvordan kæmmede I jer gennem det?

– Vi brugte en søgemaskine. Vi havde nogle parametre såsom tre faste sange, de skulle synge. Så måtte de gerne inkludere nogle af deres eget liveoptrædener, links osv. Vi havde høje forventninger, og Robert og jeg gik igennem alle de 20.000. Jeg tror, jeg var gennem dem tre gange. Vi trak så omkring 30 ind til prøve, men Jeff Gutt havde slet ikke ansøgt på det tidspunkt. Det, der skete, var, at Robert var ude at spille med Hollywood Vampires i Detroit, hvor Jeff Gutt er fra. En eller anden spurgte Robert efter koncerten, om vi havde fundet en sanger, og at vi skulle kigge på ham den her lokale Jeff Gutt. Vi fik ham til Los Angeles, og det var meget hurtigt tydeligt, at Jeff Gutt var en ekstraordinær sanger. Vi brugte et år sammen, hvor vi ikke fortalte nogen om, hvad vi havde gang i, spillede en masse musik, og, stakkels Jeff, vi brugte et helt år, før vi sagde, vi ville have ham med i bandet.

Lod I ham vente et helt år uden at sige noget?

– Nej, vi lod ham ikke vente. Vi ville bare være helt og holdent sikre på vores beslutning. Der var ikke plads til at vælge forkert. Hvis ikke vi fik styr på det, så var det slut med bandet.

Jeff Gutt er også kendt for at have deltaget i den amerikanske variant af X-Faktor, hvor han var med i både 2012 og 2013 og blev nummer to i anden omgang. Hans audition med Leonard Cohens ‘Hallelujah’ blev et fænomen på YouTube, men dette er helt uden relation til hans senere engagement med Stone Temple Pilots, hvor han først kom på bandets radar midt i 2016.

Der var jo den her periode, hvor Stone Temple Pilots gik i opløsning, og I alle lavede andre ting, før I så fandt sammen igen. Men når man er fuldtidsmusiker og pludselig ikke længere har et band, hvad laver man så? Det bliver jo mandag morgen, og der er ikke et band.

– Altså, jeg kan jo høre børn i baggrunden, og jeg er også far og ægtemand. Så du ved jo udmærket, at der ikke er noget bedre end at bruge tiden på sin familie. Min søn er lige blevet 16 år gammel, han har lige fået sin første bil, så det var bare fantastisk at bruge tid med familien.

Hvad er planerne for Stone Temple Pilots de næste par år?

– I kommer til at høre en masse ny musik fra os. Vi er i gang med at færdiggøre en plade. Når den turne er overstået, så er der forhåbentlig en masse nyt på vej, og så er drømmen lidt, at vi kommer lidt oftere forbi og giver koncerter.