Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

W:O:A Metal Battle 2012: Panacea

Populær
Updated
W:O:A Metal Battle 2012: Panacea

Aarhusianske PANACEA kom til verdenen i 2011. Stilen er melodisk dødsmetal, med riffs der basker lige der hvor metallen skal sidde.

Kunstner
Forfatter

Panaceas musik er bygget op omkring er melodiske omkvæd og gyngende vers for alle pengene. Dette unge band havde et mål til at starte med: at lave hegn som alles mødre ville hade og alle andre ville elske. Panacea udgav i oktober 2011 deres første EP The Dark Descent

Hvorfor er jeres band blevet tilmeldt WOA Metal Battle?

Vi har tilmeldt os fordi at det er den vej vi alle vil; altså ud og spille, og gøre os gældende på den internationale scene.

Hvad håber I at få ud af at være med?

Vi håber da på at vinde!
Udover det tager vi det som en kæmpe chance for at få en masse god erfaring, udvide vores netværk, score nogle damer og få nogle fans!

Hvad synes I om at blive bedømt af fagfolk og ikke kun af publikum?

Publikum og fans kan jo desværre kun bære et band så langt, før man rammer en mur. Vores fans kommer altid i første række for os, men i sidste ende er det jo fagfolkene der bestemmer om man får en pladekontrakt. Vi spiller trusserne af alle fremmødte, og vi spiller lige så meget for den forreste fan, som den sureste dommer!

Hvor langt tror I bandet kan gå på Wacken hvis I bliver sendt derned?

Det er svært at sige, nu ved vi jo endnu ikke hvem vi kommer op imod dernede; men det ville være løgn, at sige at vi ikke drømte om en top-placering.

Hvad mener I om, at nogle synes man sælger ud ved at deltage i en talentkonkurrence?

Sur, sur ,sur, lille bi omkring!

Folk går i ALT for små sko omkring sådan nogle konkurrencer; bands bliver valgt alt efter om de har potentiale til at fange et større publikum, og hvis ens band ikke bliver valgt, så er man jo bare ikke gode nok?!