NMF' 22: En dag med død og black
Rotting Christ levede op til forventningerne som hovednavnet på en lørdag, der også bød på gode og hårde indslag fra Detest, Lamentari og Iotunn.
Klokken har lige passeret 18, da Devilutions udsendte ankommer til Næstved Metalfests anden og sidste dag. Festivalarrangør Michael H. Andersen står ved indgangen og hilser gæsterne velkommen. Der er tilfredshed med fredagens forløb, forklarer han. Ingen ballade. Og et stærkt show fra Candlemass, der levede op til forventningen som førstedagens hovednavn.
Om lørdagen har musikken spillet siden klokken 14, men som Andersen bemærker, så er festivalens segment et overvejende ældre publikum, der nok lige skal op i gear igen, før de kravler ud af hulen derhjemme. Devilutions øvrige udsendte, der ankom tidligere på dagen, kan da også berette om en festivalplads, der ikke just var overrendt i løbet af lørdagens første timer om eftermiddagen, hvor blandt andre Natjager gav en udmærket koncert.
Hvor fredagen bød på et lettere kedeligt program med metalcore og retrorock, så er lørdagens sidste fem navne i den helt hårde ende.
Fra Wacken til Næver
Den sortklædte sekstet i Lamentari imponerede for tre uger siden på verdens mest ikoniske metalfestival, da de repræsenterede de danske farver i Wackens Metal Battle og scorede en flot tredjeplads ud af 30 indslag. Hvor Lamentari måske fremstod lidt ufrivilligt komiske, da de kom frem for blot tre år siden, så er der ikke længere noget at grine af. Sekstetten er i den grad vokset med opgaven og har udviklet sig til et stærkt sammenspillet band med en overbevisende aura på scenen.
Det er aldrig optimalt at opleve teatralsk black metal i dagslys fra en varm og skyfri himmel, men det ligsminkede kutteklædte band slap nu godt fra seancen på hovedscenen og leverede 45 minutters medrivende symfonisk black metal. Læs Jeppe Hørnings anmeldelse her.
Danske dødsveteraner
Fra dannelsen i 1991 gik det stærkt for Detest. Dødsbøllerne fra Københavns Vestegn spillede som det første danske death metal-band på Roskilde Festival i 1993 og debutpladen, ’Dorval’, der udkom kort tid efter, står som en urørlig klassiker i dansk musikhistorie. Succesen var dog en kort fornøjelse. Detest gik hvert til sit. Og hele 25 år skulle der gå, før der kom ny musik i form af den brutale EP ’A Moment of Love’.
Med sidste års fuldlængde ’We Will Get What We Deserve’ beviste eneste originale medlem, bandboss og guitarist John Petersen, at han stadig har sans for at skrive stærke hooks og old school dødsmetal.
Sætlisten bød på materiale fra hele karrieren. Fra 1992-demobåndet ’DeathBreed’ over ’Dorval’ til det nyere materiale høvlede kvartetten sig igennem ni numre og 45 minutters veloplagt smadder. Spilleglæden og energien fejlede intet, men som andre bands på festivalen også måtte lide under, så fungerede det tekniske på scenen i Stalden, som det hedder indendørs, ikke rigtig optimalt. Både fredag og lørdag var der simpelthen for meget knas med lyd, lys og monitorer i Stalden til, at musikken virkelig spillede optimalt. Ærgerligt nok. Trods den åbenlyse irritation, slog det dog ikke de danske dødsveteraner ud af kurs. 
Rimelige priser i provinsen
Næstveds gamle kaserne er blevet byens vartegn, når det kommer til kultur. Hvor Stalden har en kapacitet på 350 personer, kan der vel være et par tusinder på udendørsarealet med hovedscenen. Et slag på tasken, så var der måske 700 gæster på festivalen. Trods det ikke så ud af meget, så manglede hyggen ikke. Stemningen var god. Der var sjældent kø til barerne, der tog 40 kroner for en fadøl og 30 kroner for en sodavand.
Fra en grøn Jägermeister-truck sørgede DJ’s for anstændigt musik, og Næstved Street Food Truck var leveringsdygtige i frankfurtere til 35 kroner og møre flæskestegssandwich til 45 kroner. Sidstnævnte blev allerede udsolgt, da Iotunn gik på klokken 20.45. Sådan er det. Svin i provinsen er altid et hit!
Kritikerroste danskere
Danske Iotunn med færøske Jón Aldará fra Hamferð (og Solbruds første sanger) i front modtog fin kritik for sidste års debutplade ’Access All Worlds’, der udkom på det hæderkronede label Metal Blade.
Stilen er progressiv og melodisk dødsmetal, og musikken blev bestemt taget godt imod i Næstved. Især brødrene Jesper og Jens Gräs imponerede med deres sprudlende evner på guitarerne.
Læs Cecilie Roos’ anmeldelse.
Dansk metals iværksætterkonge
’Return My Stamps’ er titel på festivalarrangør Michael H. Andersens erindringer om opvæksten og de unge år med dødsmetal i Næstved. Bogen udkommer 16. september. Andersen har igennem snart tre årtier været en central skikkelse i det danske metalmiljø. Den 46-årige Andersen er dansk metals iværksætterkonge og står bag Nordic Noise i København, Death Coast i Esbjerg, Odense Metalfest til oktober og festivalen her i hjemstavnen, når han ikke også driver Zeppelin Bar i København og kører pladeselskaberne Target, Mighty Music og Emanzipation, der gør sig i dødsmetal fra undergrunden.
Ikke overraskende var flere af navnene til Næstved Metalfest på Andersens selskaber. Et af de seneste skud på stammen er svenske Creeping Flesh, der tilbage i februar udsendte ’…And Then the Bombs Came’ på Emanzipation.
Hvis ægte dødsmetal er lyden af Undergang, Deicide og Morbid Angel, så var der ikke meget at komme efter hos Creeping Flesh, der spillede en temmelig ligegyldig omgang af slagsen. I front stod Filip Fougtsted, hvis udseende syntes at have en varm effekt på det kvindelig segment foran scenen. Growle kunne manden bare ikke rigtig. En kedsommelig hæs monoton stemme hele vejen igennem, men energien fejlede da intet hos kvintetten, der umiddelbart vandt nye fans denne aften. 
Overlegent hovednavn
Brødrene Sakis og Themis Tolis var kun tolv og ti år(!), da de dannede Black Church, som få år senere udviklede sig til Rotting Christ i 1987. Det er vildt nok. De græske legender har indiskutabelt haft en definerende rolle for black metal med deres ritualistiske og mytologiske metal. Rotting Christ lyder ikke som nogen andre, og deres særlige stil gik rent ind hos publikum, der væltede rundt i mørket i drabelige moshpits på asfalten. Rotting Christ levede i den grad op som lørdagens hovednavn og lukkede årets metalfestival i overlegen stil.
Læs Cecilie Roos’ anmeldelse her.