Top 5 – Onde årstider
Årstiderne skifter, men elendigheden er evig. Velkommen til top 5.
“Det er så dejligt at bo i et land, hvor årstiderne skifter”. Gu’ er det ej, mand. Det er pissetræls. Det regner, blæser og er mørkt og koldt. Og til sommer sveder man. Det er helvedes til vejr i det her land. Ja, man skulle næsten tro, at årstiderne kom direkte fra afgrunden!
5. Slayer – Seasons in the Abyss
Omtrent sådan her, altså.
4. Immortal – Call of the Wintermoon
Værst er vinter. Der er en grund til, at “sommerdepression” ikke er en ting. Det er i disse måneder, at vores klode viser sig fra sin allermindst gæstfrie side og hvor man i høj grad tvivler på, det var meningen mennesker skulle være vågne på dette tidspunkt. Vintermånen kalder og kun snestormens bæster besvarer dens råb. Vi andre holder os indendøre og lader kyndelmisse slå sin knude for sig selv.
3. Yellow Eyes – Ice in the Spring
Forårets komme er fyldt med forhåbning, men som med næsten alle kollektive sindsstemninger, er den et selvbedrag af karat. Mudderskred, oversvømmelser og, i mere hjemlige termer, vådt og beskidt vejr, der kun holdes tåleligt, fordi vi konstant minder os selv om, at sommeren er på vej, og foråret minder lidt om det. På samme måde som et billede af en kold øl slukker tørsten i ørkenen.
2. Darkthrone – Summer of the Diabolical Holocaust
Sommer. Et eventyr er dit glade navn og blomster lyser ud af din favn. Det er svært at være vred over sommeren – for de fleste i hvert fald. For som vi nok ved er sommeren utilregnelig. Nogle gange passerer den nærmest uset forbi, og man føler sig snydt for den glæde, man har higet mod et helt år. Andre gange er den så lunefuld, at man ser sig selv stå i regn til anklerne kun klædt i shorts og T-shirt. Og endnu andre gange løber hele Danmark tør for træflis, så alt kun kan sejle væk.
I det sjældne tilfælde det ikke sker, køber man sig fattig i kølig hvidvin og alt for dyre Faxe Fad, mens man indånder støv af det pureste urin.
1. Opeth – Demon of the Fall
Hvis vinter er er værst, er efteråret mest smerteligt. Snigende, nærmest umærkeligt falder temperaturerne. Først skifter vinden – den får bid, hårene i nakken rejser sig og som den dødsdømte, der tæller minutterne til skarpretterens mænd kommer for at tage ham med sig, er visheden om det kommende forfald uomgængeligt. Efterårets varme er ikke brændende som højsommerens, men derimod smerteligt og sorrigfuldt, da alt godt langsomt, men sikkert dør og lader mennesket stå som eneste levende væsen i en verden af undergang.
Bobler: Bananarama – Cruel Summer
Den udødelige klassiker og mesterstykke udi, hvor ringe man kan synge og stadig skaffe sig en mainstreamkarriere var udgangspunktet for denne top 5. Hvilket nummer.