Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Dedikerede Slayer-fans

Populær
Updated
Slayer tramp stamp

På mandag spiller Slayer i Royal Arena på deres sidste verdensomspændende turné. Vi varmer op ved at kigge på fem af internettets mest dedikerede – og gale – Slayer-fans.

Kunstner
Genre
Forfatter

Nu er det snart sidste gang, man kan råbe ”DO YOU WANNA DIE?!” og brutalt hugge folk ned i pitten til lyden af Slayer selv. På mandag rammer thrashlegenderne Royal Arena på deres sidste verdensturné, og det sker med en ganske afsindig bandpakke, der også inkluderer Lamb of God, Anthrax og Obituary.

Slayer har altid været berømte og berygtede for deres voldsomt dedikerede fanbase, og som optakt til koncerten kigger vi i ugens top 5 derfor på fem grupper af Slayer-fans, der må siges at være blandt internettets mest dedikerede. Hvilken gruppe hører du til?



1. Dem, der ikke kan styre deres begejstring for Slayer
Herren her er gået internettet rundt et par gange, og det er til at forstå: For der er mange, der ikke kan styre deres begejstring, når de tænker på Slayer, eller når de lytter til Slayer, eller når de ved, at de skal til koncert med Slayer. Det gør selvfølgelig, at man ikke kan finde ord eller konstruere hele sætninger, når man skal prøve at udtrykke det, men kun kan råbe "SLAAAAYEEEEER!" på en sådan måde, at man lige skal huske at trække vejret bagefter. Andre ord er sådan set også unødvendige: For når du ser en fellow Slayer-fan gå ned af gaden iført en Slayer T-shirt, you just know… you know?

 

2. Dem, der bliver i naturkatastrofer for Slayer
Orkanen Matthew er blandt de vildeste orkaner, der har ramt Nord- og Mellemamerika i de seneste år, men det afholdt ikke en bestemt Slayer-fan fra at konfrontere orkanen på åben gade, i bar overkrop og med the Stars and Stripes til lyden af 'Raining Blood'.

">

3. Dem, for hvem højtiden betyder Slayer
Det er snart juletid, gaver skal pakkes ind og ud, og der skal gås rundt om juletræet og synges sange om Jesus. Men man kan også gøre som manden med YouTube-brugernavnet ”slayer bob” og bruge højtiden til at lave store, dekorative udstyrsstykker til sange om Auschwitz og helvede. slayer bob har gjort store julelysshow på sin bolig til sin ting, og selvom der igennem årene har været hyldester til både Pantera, Metallica og Slipknot, er det Slayer, der har fyldt mest – som i denne video fra 2013, hvor en metaljulemand, en nissehjælper og to snemænd spiller guitar, trommer og headbanger synkront med lyden af blandt andet ’Hell Awaits’ og ’Angel of Death’. Som slayer bob selv skriver, tog det måneder og resulterede i grå hår og en kone, der hadede ham. Sådan kan dedikation også se ud.


Image result for slayer tattoo

4. Dem, der bliver tatoveret for Slayer
Der er noget smukt ved en tatovering. Den er vedvarende, evig, du vil gå med den for altid. Det er et mærke for livet. På den måde er tatoveringer selvfølgelig også en yndet måde at vise dedikation til sit yndlings-band. Men der er altså noget mindre smukt ved at få tatoveret Slayer som et røvgevir (se artiklens hovedbillede) eller få et forfejlet logo boret ind i hele ryggen som her. Av, for helvede.



5. Dem, der skærer i sig selv for Slayer

De mest ekstreme af disse er dog utvivlsomt dem, der skærer Slayers logo ind i deres egne kropsdele. Et er at vise dedkation med et mere eller mindre vellignende blækmotiv, noget andet er at tage kniven frem og påføre sig selv ar for livet. En af disse er gutten her ved navn Michael Meyer, der på en hjemmeoptagelse fra 1994 fik skåret Slayers logo ind i begge sine underarme og samtidig fik det foreviget på film. Billederne er blevet brugt både i promomaterialet til 'Divine Intervention', men også til videoudgivelsen 'Live Intrusion' fra 1995, og det er en voldsom visualisering af en stærk dedikation. Som vennen siger i slutningen af videoen, da han ser det færdige resultat: ”Jesus, man”, hvortil Meyer kækt svarer: ”Not Jesus – Slayer!”.

Meyer er siden blevet overgået af idioten her, der fik skåret bandets logo ind i sit baghoved. Det kan måske dækkes af hår efterfølgende, men et venligt råd, hvis du både vil vise din dedikation og nyde koncerten på mandag: Bare lad være.