Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5: En lilleput blandt kæmper

Updated
792aec067f88009a441e8cab57227228

Copenhell kan være udfordring for os, der er lidt vertikalt udfordrede, men der skal også fordele ved at være i den klejne ende af menneskekroppens uendelige udtryk.

Dato
27-06-2026
Koncertarrangør
Fotograf
Jesper Buhl
Forfatter
Med sine 1 m og 60 cm har denne skribent gået og funderet lidt over hvordan det egentlig er at være på festival. Så send en kærlig tanke til dine små venner, når I bakser jer igennem dagen i 30-35 graders varme. 
 
1. Lyden er altid lidt dårligere nede ved os
Det er ikke pjat. Det findes. Vi står ikke i den højde, som lyden er designet til og efter flere afprøvninger med anmelderkolleger må de give mig ret: det lyder dårligere hernede hos os hobitter. Det giver samtidig alletiders undskyldning at være sur og dermed leve fuldt og helt op til fordommene om Devilutions skribenter. 
 
2. Vi står meget ofte lige ved luftafgangen
Prutten rammer vores næse før den rammer din. Jep. Det er det herlige ved at placeret fysisk tættere på de tusindvis af røvhuller der er forsamlet til koncerterne på Copenhell. Så inden du slipper din næste vind efter fire dage på druk: Vend dig lige om for at tjekke at det lille menneske, der står bag dig har mulighed for at undslippe. 
 
3. Vi ser aldrig bandet - men vi kender din musiksmag indgående
Vi glor på rigtig mange backpatches og veste og svedige behårede rygge og små rygsække og store rygsække. Scenen? Glem det! Bandet? Glem det! Når jeg vil se hvem der spiller på hvad til en koncert, skal jeg stikke armen op og tage et billede - med risiko for at nogen bag mig forbandes over min boomer-adfærd. Sorry, not sorry. 
 
4. Vi bliver overset
... når bølgerne går højt foran scenen - også selvom vi står i udkanten af pitten. Jojo - selvfølgelig har vi været der. Vi vil jo også bare gerne være med i hulen, ikk'. Men efter et par omgange af brækket næse har denne signatur besluttet, at det simpelthen ikke er prisen værd. Når min næse er der hvor din albue befinder sig, taber næsen. Det er selvfølgelig vildt metal sådan at spæne rundt med blodet løbende ned af ansigtet, men det gør bare så fucking ondt… 
 
5. Vi kan sno os
Nu er der jo ikke noget, der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget. For vi kan sno os kan vi. Komme lidt hurtigere frem. Til vores næste ryg, vores næste prut og med en lille smule held måske endda derop på forreste række, som er vores absolut eneste mulighed for at se hvad der sker på scenen.