Top 5 – Wacken raus

Efter 15 års uafbrudt forhold med Wacken Open Air i Tyskland gør vi nu for alvor vores overvejelser, om vi skal droppe forholdet eller holde ud.

2004. Første år, hvor vi var på Wacken Open Air. Året, hvor Satyricon var hovednavn lørdag aften og spillede en helt speciel koncert med Nocturno Culto fra Darkthrone og numre med det berømte og berygtede navn, der ellers kun har givet ganske få koncerter i starten af halvfemserne, heriblandt den sagnomspundne optræden i Esbjerg i 1990. Siden har denne skribent bortset fra 2015 været der hvert år. Der har været masser af gode koncerter, historiske endda, og sjove oplevelser i de forskellige inkarnationer af lejren, der har været i de 15 år.

Men metaltrætheden har indtruffet sig. Det er, som om forholdet til Wacken Open Air er gået ind i den kedelige hverdag, hvor man kender hinanden næsten for godt og ligefrem bliver irriteret over forudsigeligheden og det bekvemme. Vi ved præcis, hvor vi får vores armbånd, hvor bil og telt skal placeres, og hvor lang tid det tager at gå til de respektive scener. Umiddelbart positive erfaringer, men det føles til tider som en pude over hovedet med en indianer ovenpå.

Så når man rammer panikalderen efter 15 års forhold, så begynder man at overveje, om græsset er grønnere på den anden side. Efter flere år med voldsomt mudder var der vitterlig ikke meget græs tilbage på Wacken, hvilket var årsag til fraværet i 2015 (det stak dog lidt i hjertet, at resten af delegationen rent faktisk kæmpede sig frem og deltog i festivalen og dermed sikrede uafbrudt dækning derfra siden 2004), men de senere år har vejret trods alt været virkelig godt. Så hvorfor? Det kigger vi nærmere på.

1. Størrelsen

Da vi begyndte at komme på Wacken Open Air i 2004, var der omkring 45.000 og var en mellemstor festival. Det føltes ikke så stort, som tallet antyder, og vi havde oceaner af plads omkring os på campingområdet. Sådan var det også de næste år, men i 2007 blev festivalen udvidet betragteligt. Den lille ’Party Stage’ blev indlemmet på selve festivalpladsen, og året efter i 2008 headlinede Iron Maiden for første gang, og tilskuerantallet kom op på 75.000. Det toppede så i 2011 med 85.000, og Wacken har holdt niveauet siden da. Med andre ord er tilskuerantallet blevet fordoblet, siden vi første gang kom der, og intimiteten er forsvundet.

2. Andre alternativer i DK

I mellemtiden har festivalscenen i Danmark også ændret sig. Hvor der i 2004 reelt kun var Roskilde Festival og Aalborg Metal Festival til dem med hang til langhåret musik, så er der siden kommet et hav af alternativer til. Ikke mindst den store Copenhell, der har muligheden og evnerne til at tiltrække nogle af de samme størrelse navne som Wacken Open Air, og kombineret med førnævnte Roskilde Festival kan de største navne nu nydes i Danmark. At der så også er kommet rigtig mange mindre festivaler til at tiltrække det underliggende vækstlag af navne betyder reelt, at der ikke er mange musikalske årsager til ikke at få behovet stillet indenfor rigets grænser.

3. Bedre festivaler i Europa

Wacken er måske nok vokset i størrelse, men tematisk har de stået i stampe. De har fundet deres niche og holder stædigt ved den. Men hvorfor også ødelægge noget, der bare virker skidegodt og sælger ud, inden man overhovedet har offentliggjort et navn? Næste års festival er jo typisk udsolgt, før sidste telt er slået ned. I Europa har særligt Hellfest dog vist muskler de seneste år. Det samme har eksempelvis Brutal Assault, der virkelig har været to festivaler, der har fået os til at flirte med nye bekendtskaber. Summer Breeze, som vi også rapporterer fra, er ligesom Brutal Assault også en af de festivaler, der ligner et godt alternativ.

4. For meget gøgl

Med størrelse følger også udenomsaktiviteter, der skal beskæftige de 85.000 publikummer, når deres yndlingsband ikke lige spiller. Det betyder, at der er en hel vikingelandsby og alt mulig andet gøgl rundt omkring på festivalen. Noget af det kan man vende det blinde øje og øre til, men når det begynder at fylde så meget, at det synes højere prioriteret end at få de rette, relevante og særlige navne til festivalen, så bliver det til et irritationsmoment. For Wacken Open Air har tidligere været gode til at få de helt specielle begivenheder på de store scener. Førnævnte koncert med Satyricon og Darkthrone er et eksempel. Emperor blev genoplivet på Wacken Open Air. At the Gates lige så. Men det har været med vigende frekvens, at arrangørerne har hevet en af de særlige kaniner op af hatten. 

5. Kill your darlings

Sommetider skal man bare trække plasteret af i én hurtig bevægelse. Også selvom man ikke rigtig har lyst. Det er bekvemt at lade det blive siddende, men det kan også blive kvælende. For første gang siden 2004 overvejer denne skribent derfor at søge andre græsgange og leder helhjertet efter en festivalplakat, der ser mere spændende ud end den med kreaturkraniet.

Hvad taler for at hænge fast i Wacken? At den ligger halvanden times kørsel fra grænsehandlen. Det bliver ikke meget nemmere for danske metalfans, hvis man gerne vil til udlandet. Alene den logistiske fordel har holdt forholdet i live i nogle år efterhånden.