Musik for cello, guitar og elektronik, skrevet på et roadtrip, der fører til kysten, hvor et familiemedlems aske skal spredes. Det lyder som en indiefilm fra midten af nullerne – og måske skal den også høres på den måde.

Villumsen undgik atter koncerter, men hjemme blev der nydt danske perler som Sulphorous og LLNN, mens udlandet trak med Unto Others, Dordeduh og Craven Idol.

EP’erne er musikkens svar på en chokoladekalender. En lækkerbisken, men kun én mundfuld af gangen.

Posthumt udgivne albums er ikke altid en god idé. Dette er undtagelsen.

Selvom vi nærmer os jul, er der stadig masser af ny musik og koncerter. VOLA, Bersærk, Saturnus og Afsky turnerer mens Psy:code udgiver nyt.

Juryen voterer stadig om vi elsker eller hader Wolf Devil, men her bringer vi en 10 hurtige med mastermind Glenn Sørensen. God fornøjelse.

Bluegrass og black metal går hånd i hånd på det andet album fra amerikanske Primeval Well, der har skabt en fin omgang eksperimenterende formørket metal.

Tak for kaffe, kommunalvalg. Nu gider vi ikke mere, tid til koncerter.

Manden med Weekendvesten har været i blodbanken for at blive udsuget, fordi det giver mening, og fordi det er helt vildt metal at have noget med blod at gøre. I den anledning har vi samlet en top 5 over sange om blod.

Møls nye album ledsages af promobilleder i pastelfarver og venligt smilende musikanter, og man kunne næsten fristes til at tro, vi slet ikke havde med metal at gøre. Kan det mon passe?

Lørdag bød på de samme logistiske udfordringer som fredag – men leverede til gengæld på ekstasefronten. Overordnet set var andendagen en større succes, men det kan tilskrives både personlige præferencer og temperament

Fjerde album fra Kristin Hayder, bedre kendt som Lingua Ignota, tager avantgardeprojektet til nye højder, men ender i processen med at ofre genkendeligheden.

Tobias Bendixen er 32 år gammel, men har udgivet plader, siden han var 20. Bag sig har han adskillige bands, og det nyeste udgiver netop nu på kultlabelet Me Saco Un Ojo. Baggrunden er i punk, men han har set lyset i metal.

De kom, de så, de sejrede. Baest cementerede sig atter som værende øverst i fødekæden, da de lukkede og slukkede søndagens Roskilde Festival.

Fire bands på én aften og særdeles blandede bolcher. Between Oceans leverer aftenens mågelort, imens Unseen Faith leverer et hold-kæft-bolsche til alle, der ikke kan lide deathcore. Daze of June leverer en juni-varm, men lidt fugtig omgang. 

Et band, der aldrig står stille, kan have svært ved at finde fodfæste. Det er konklusionen, når det handler om britiske Code, der på den ene side altid kan finde på nye elementer, men desværre lige så ofte glemmer nogle.

Den nye danske black metal-duo Angstskrig overrasker og charmerer sig gennem bandets debutplade, 'Skyggespil', der skiller sig noget ud fra, hvad scenen normalt har at byde på. Vi satte parret stævne til en snak om lyrik, tyveri og hvad, der mon er i sækkene.

Det knap så nye shit, død, præstationsheavy et Vola: Ugen byder på en håndfuld koncerter, gammel metal opstanden fra graven og ny dansk black med ny-dansk-black-navn.

Dansksproget thrash-black med solide accessories, et imponerende gæstegalleri, syng-med-potentiale, rigeligt med solide riffs, og hvad der mest af alt minder om Peter Sommer i corpse paint.

Når bandet spiller hyper-thrash og synger om uendelig acceleration, er det svært at affinde sig med et samfund, der er gået i stå.