Pain of Salvation ved, at de er svære at sætte i bås og for at markere dette, havde bandet valgt at spille uden support i lørdagens show på The Rock.
Der er kompetente musikalske momenter på den første plade med Spiritual Beggars i fem år, men alt i alt er det hele desværre samtidig ret intetsigende.
Det er både godt og skidt, at Iron Maiden på 'The Final Frontier' leverer karrierens musikalsk mest brede og varierede album.
Devil Sold His Soul seneste album trækker fine referencer til et atmosfærisk Psyke Project mixet med det bedste fra Cult of Luna og Sólstafir.
Endelig er Marc Grewe, oprindeligt fra Morgoth, tilbage med sine syge growls. De kan høres på all-star bandet Insidious Diseases debut.
Det var planlagt at skulle være mørkere og tungere, men In This Moment får også flirtet lidt med det flødepoppede og hysteriske på bandets tredje aktuelle album.
Med overskud og spilleglæde lagde det for en stund gendannede Dizzy Mizz Lizzy Orange ned.
Sick of It All kom stærkt igen efter en lidt sløv start.
Lange lydklip skæmmer en ellers yderst veloplagt og velfungerende plade fra Iced Earth-leder Jon Schaffer.
Witchery er næsten en "who's who" i svensk metal, da hobby-bandets medlemmer er kendt fra en række andre topnavne. Fire år er der gået siden sidst, men nu er album nr. fem på gaden.
Det er nogle lidt andre store navne, som spanske Angelus Apatrida har hældt i sin "The Big Four", der udgør inspirationskilderne til bandets glimrende 80'er thrashede 3. album.
High on Fire leverede - som altid - den tungmetalliske vare. Men desværre heller ikke så meget mere end bare dét.
Højt teknisk niveau og god musik med få fodfejl. Nevermore leverer varen, men ikke så vulkaner går i udbrud.
At the Gates ståer selv bag must-have-dokumentaren, der fylder tre skiver og som er noget af det bedste udgivet på dvd af et metalband.
Svenske Pain of Salvation er tilbage med en indfølt retroplade, der gør op med den progressive musiks formåen.
Man skulle tro, at et band så gammelt som Sick of It All ville sløje af på den, men det gør det bare ikke. Tværtimod!
Selvom d’ skæve herrer i Eyehategod spillede umanerlig tight – især indtagelsen af stærk tobak taget i betragtning – så savnede man alligevel en form for rød tråd i det ubønhørlige tungmetalhelvede.
Kivimetsän Druidi er som elvere på speed med guitarer og fløjter, og er man til den slags, går man ikke galt i skoven her.
Finske Poisonblack formåede ikke at begejstre Villumsen ved et tidligere møde, og også denne gang er der er langt til ros og hyldest.
Fra resterne af Celtic Frost har Triptykon rejst sig og lavet en meget afvekslende debut.