Dark Fortress har med deres syvende studieplade, 'Venereal Dawn', skabt en konceptplade med dybde, tyngde og tekster, der kræver meget lidt fra lytteren.
De svenske dødsmetal-pionerer leverer værdigt comeback-album.
Lyden på 'The Black Market' er rodfæstet omkring årtusindskiftet, hvor bands som My Chemical Romance, som Rise Against lydmæssigt har en del til fælles med, blev dannet.
Fozzy er mest kendt for at have wrestlingstjernen Chris Jericho bag mikrofonen, og deres sjette udgivelse motiverer ikke til at ønske at kende dem for ret meget andet
For tredje gang malker Steve Hackett løs på sin fortid i Genesis. Denne gang med en live udgivelse. Når det så skal være, så er resultatet heldigvis slet ikke så ringe.
Eyehategod, der var nogle af de første til at sætte New Orleans og genren 'sludge' på landkortet, er tilbage med en ny plade trods orkan, fængsel og dødsfald.
Arch Enemy har skiftet forsanger, da den tidligere ikke længere gad. Nu introducerer de så den nye på 'War Eternal', der ikke byder på mange overraskelser.
Er Crowbar ved at blive lidt for gode til at være Crowbar? Læs her om 'Symmetry In Black', der udkommer i dag, og bliv klogere.
Vallenfyre udgiver med ’Splinters’ opfølgeren til debuten fra 2011, og det er om muligt en endnu mørkere og smadret omgang, som serveres over skivens 43 varierede minutter.
‘Shadows Of The Dying Sun’ er stadig trofast mod Insomniums klassiske lyd, tekstunivers og artwork, men inkorporerer også de meget nødvendige nyere elementer.
Hypen holder. Triptykon har begået en genistreg. 'Melana Chasmata' starter ud som en atombombe og folder sig ud som en paddehattesky i musikalsk, sortsindet slowmotion.
Massacre er mest kendt for debuten 'From Beyond' og har gennem tiden forsøgt sig med comeback nogle gange. Denne gang virker det mere stabilt, og titlen på 3. album er troværdig: 'Back from Beyond'.
Lacuna Coil gør det egentlig rigtig godt på bandets syvende album. Men der mangler lige de sange, der kunne gøre albummet rigtig vellykket.
Endelig er Bigelf tilbage. Lang tid er gået siden sidste udspil, men heldigvis har ventetiden ikke være forgæves.
Svenske Morbus Chron byder på anderledes og afvekslende dødsmetal, der trækker på masser af stærk historie fra hjemlandet uden på nogen måde at falde i en "oldschool for at være oldschool"-fælde
Hitniveauet fra forgængeren ’Omertá’ er ikke nået på dette album. Men standarden er alligevel høj, og Russell Allen og Mike Orlando er stærke omdrejningspunkter hele vejen igennem
Incura er ikke sådan at sætte i bås. Bandets musik spreder sig stort set over alle kendte genrer. Men det bliver det heldigvis ikke ringere af.
Butcher Babies fra Los Angeles har alt det, der skal til for at slå igennem i en ellers hensygnende metaltid. Her spås en succesfuld karriere.
Det nye album med Iced Earth er vellydende. Men bandet må godt gøre lidt mere ud af sangskrivningen næste gang.
The Flower Kings har allerede udgivet opfølgeren til ’Banks of Eden’ fra 2012. På trods af den korte forberedelsestid holder albummet bandets sædvanlige høje standard.