Pain har igen ramt en fornem balance mellem industriel elektro-pop og metal på et godt varieret syvende album.

Mayan er en symfonisk, progressiv death metal opera udtænkt af Mark Jansen fra Epica og to ex-medlemmer af After Forever.

Alt er på vej mod det gamle på det, som måske er Hammerfalls genfødsel efter nogle svære år med stilstand. Svenskerne har genfundet tråden!

Amorphis har været i gamet i over 20 år, og lyder stadig friske, selvom deres nye album desværre også har en række jævne sange.

Det nye album fra Samael var, pga. afstikkeren til den voldsomme 'Above' sidste gang, et af den slags, man på forhånd ikke anede, hvad man skulle forvente af.

Roskilde-aktuelle Graveyard leverede en jätte musikalsk og enormt velspillet koncert på The Rock, der dog kom langsomt fra start.

Tarot laver stadig udmærket power metal, men så heller ikke meget mere end det.

Chrome Division har stadig fat i den gode rock-ende, men der er sket meget lidt siden sidst.

Pladeselskabet kalder While Heaven Wept for en godt gemt hemmelighed og det er måske meget sandt, når nu bandet har eksisteret siden 1989 og først fornylig fik et større følge.

Så er andet album efter forsangerskiftet i Scar Symmetry på gaden, og det er desværre en noget kedelig affære.

Cancer Bats er ét af de yngre bands, der i den grad giver håb for fremtiden.

Meshuggah gjorde bedre figur, end på sidste års Roskilde Festival uden helt at nå fordums højder.

Fra tid til anden støder man på bands, der tager fat, hvor Bathory kunne have gjort det, og det er ca. det som Demonaz har gjort.

Andet album fra Sylosis er en udmærket omgang moderne thrash metal, men bandet taber af og til lytteren i langtrukne sangafslutninger.

Funeral for a Friend tager endnu et spadestik til deres egen grav med et jævnt, jævnt femte album.

Agnostic Front spiller sådan set oplagt nok på 'My Life, My Way', men stilen er godt nok temmelig udtrådt.

Andet udspil fra Cavalera Conspiracy er ikke dårligt, bare lidt uinteressant

Første lyt til Die Apokalyptischen Reiter havde nær endt med en cd i skraldespanden men heldigvis voksede musikken hurtigt på en.

Knap to år er passeret siden Mastodon udgav den fænomenale skive 'Crack the Skye', men niveauet på 'Live at the Aragon' lover ekstremt godt for næste studieprodukt.

Finske Before The Dawn kører ufortrødent sin stil videre, og selvom den måske lige er blevet forfinet lidt, så lyder det blot som en gentagelse af tidligere udspil fra bandets hånd.