Bullet For My Valentine leverede med vanlig velspillethed, men faldt igennem på fraværet af stærkt materiale

Det var en positiv overraskelse endelig at se Nothing More på Copenhell. Amerikanerne spillede en flot koncert, hvor energiniveauet på scenen dog stod i stærk kontrast til publikums.

Crossfaith ejede Pandæmonium. Publikum kom af nysgerrighed, men de blev, fordi japanerne spillede en af de bedste koncerter på dette års festival. 

Thy Art Is Murder gjorde præcis, hvad alle havde håbet på, og spillede en intens og prægtig deathcore-koncert.

Forsanger Danny Worsnop gad ikke rigtig, og det fremmødte Copenhell-publikum gad ikke rigtig akustiske numre. Det kunne være gået helt galt, men det gjorde det heldigvis ikke.

Bullet for My Valentine søger udvikling, men fejler katastrofalt på deres 6. album. En plade, der muligvis vil give bandet nye fans, men som også skræmmer en stor del af deres nuværende væk.

Pumpehuset bød på to vidt forskellige oplevelser, da danske Psy:code og engelske Bury Tomorrow gjorde deres for at spille mandagstrætheden væk.

Caliban søger den melodiske udvikling på deres 11. fuldlængdeudgivelse. Desværre har de ikke en vokal, der kan bære den udvikling.

På papiret bød Pumpehuset på et brag af en core-oplevelse. Virkeligheden viste sig at være en anden. Det kan endnu en gang konstateres, at tyskerne kan noget helt specelt, som resten af verden kan tage ved lære af.

Jorden bløder. Menneskeheden er ved at skylle alt, der er godt, direkte ud universets store toilet. Heldigvis er australske In Hearts Wake parat med en løftet pegefinger og en ganske potent metalcore-udgivelse.

Cabals debut er næste alt hvad man kunne håbe på. Det går egentlig kun galt, når kvintetten fokuserer for meget på monoton tidstypisk djent-core.

Of Mice & Men beviser på fornem vis, at hypotesen om, at man bliver stærkere af at møde modgang, kan være korrekt.

'False Idols' er spækket med gode ideer, men mange af dem drukner i forsimplet og uinteressant sangskrivning.

Med 'Mørke' søger Psy:code den naturlige udvikling og det lykkes generelt for københavnerne. De har skabt et insisterende og udfordende univers, selvom sangenes styrke er svingende.

Everything Is Terrible er en spændende udfordrer på den danske scene. Selvom kvartettens debut levner plads til forbedringer, har bandet skabt en solid grobund for fremtiden.

Fredag aften bød Lille Vega på et decideret deathcore-brag, der næsten levede op til forventningerne.

Wage War er et kvalificeret bud på et af fremtidens store metalcore-bands, selvom ‘Deadweight efterlader plads til forbedringer.

Amerikanerne fejler sjældent på ’Phantom Anthem’, og når de gør, er det ironisk nok, fordi de spiller helt almindelig metalcore.

Thy Art Is Murder forsætter med at gøre, hvad de er bedst til: at spille potent deathcore.

Unseen Faith spillede deres anden release-koncert på to dage. Denne gang på Loppen, hvor hverken lyd eller publikum havde intentioner om at gøre det nemt for hovednavnet eller de to support-bands.