Det var en noget rodet affære, der udspillede sig i Amager Bio, da spillestedet torsdag aften inviterede til nu-metallisk nostalgitrip.
King 810 deler stadig vandene med lige dele tomme kalorier og opfindsomme, indlevelsesrige kompositioner.
All star-bandet Fever 333 debuterer med politisk præget rap-rock. Effektivt, men til tider vel letkøbt.
P.O.D. er et omvandrende bevis for alt der gik galt, da nu-metallen blev kommercialiseret. Et trist levn og et minde om et band, der engang kunne skrive interessant musik.
Selvom Otep Shamaya er en hykler, er det ret underholdende at lytte til 'Kult45'.
Daron Malakian and Scars on Broadway har ikke succes med at slippe ud af System of a Downs skygge.
Hvis man køber præmissen, er Hollywood Undead i live-regi ekstremt underholdende og en meget positiv oplevelse.
I frit fald fra fordums storhed piner Machine Head med ’Catharsis’ lytteren gennem 74 minutter med pinlig politisk korrekthed, pakket ind i bedaget groove- og nu-metal.
Hollywood Undeads femte album er egentlig fyldt med gode, velkomponerede numre, men lider under en irriterende mangel på en musikalsk rød tråd.
Trods sølvbryllup til næste år leverede Papa Roach en af deres mest velspillede og energiske koncerter på dansk jord nogensinde.
Maria Brink og resten af det let forglemmelige ensemble i In This Moment er parat med deres 6. plade på 10 år. Trods lidt udvikling fristes man til at sige, at alt er, som det plejer, når den amerikanske kvintet udgiver musik.
Devildriver stod for Copenhells første hårde metalkoncert og gav en gedigen lektion i nu metal, men elendig lyd lagde desværre en dæmper på oplevelsen.
Indholdet, rammerne og publikum var der. Alligevel toppede System of a Down kun få steder i deres halvanden time lange koncert, der mest af alt var præget af for meget rutine, der virkede som en spændetrøje for bandet.
Natjagers debutkoncert var præget af teknisk nedtur, men under den forstyrrende fernis var et band af en kaliber, der kunne stå over for et gennembrud.
Med ‘Crooked Teeth’ sigter Jacoby Shaddix og resten af ensemblet ambitiøst mod de store arenaer og gør det med succes.
Royal Deceit er endnu et nu-metal-band, der har fundet vej frem fra undergrunden. Kvintettens anden ep er en opvisning i ungdommelig gåpåmod og lyst til at spille.
Suicide Silence følger i Whitechapels fodspor og søger udviklingen væk fra deathcoren. Det lykkes ganske effektivt, desværre er det noget af det eneste, der rigtig lykkes på amerikanernes fjerde udspil.
Nu metallen er på vej tilbage. Det samme er Korn. Mens genren påbegynder endnu et indtog i musikhistorien, rejser fader-bandet sig fra støvet. Efter mange turbulente år og udgivelser lader det til, at den amerikanske kvintet har genfundet energien og nerven.
Jared Gomes aka (Hed)p.e. er tilbage med en plade, der kombinerer den velkendte nu-metal og reggae med overraskende stor succes.
Roadrage 2003 i Vega blev noget af et triumftog for den nye metal scene.