Luca Turilli er klar med andet udspil efter spaltningen af Rhapsody. Det er der kommet et værk ud af, der er ambitiøst – alt for ambitiøst.
Hammerfall stod for den klassiske metal på årets Copenhell, og de slap umådelig godt fra at repræsentere genren.
De tyske power metal-legender Helloween fortsætter i den nyere diskografis let forvirrede rille med både gode og sløje momenter.
Devilutions dragejæger er nået til Belgien i sin søgen efter sand power metal, og han udfordres her af Magic Kingdom.
Det nye album med Kamelot er en lidt svær kamel at sluge. Det ene øjeblik er man lykkelig, det næste forvirret, trist eller vred.
Devilutions Dragejæger vågner endnu engang fra sit hi, da et fransk ridderkorps genopliver hans glæde ved bands, der jager skællede monstre.
Der er langt mellem Scanners udskejelser på pladefronten, men kvaliteten er til gengæld høj.
Angra har skiftet en del ud i besætning på ottende udgivelse, men resultatet er ikke tilfredsstillende.
Veteranerne Blind Guardian fortsætter med deres tiende album rejsen ind i de store fortællinger, men det sker delvist på bekostning af dynamik og simpelhedens charme.
Battle Beast er klar med tredje albumudspil. Det er ikke nyskabende, men underholdningsværdien er til gengæld helt i top.
Spontan jubelfest og fisse-fællessang. Sabaton lagde vejen forbi Vega!
Hvis Estate kunne nøjes med at spille powermetal, ville de snige sig op til en middel udgivelse, men forsøg på variation ender i en fatalt underholdende blindgyde.
Hammerfall forsøger at buldre af sted i vanligt tempo, men på den niende udgivelse har de tabt pusten og når kun i korte perioder fordums storhed.
Der var klassisk gensyn med Hammerfalls debut-album, men selvom sangene var lette at synge med på, så virkede bandet skarpere under de nyere sange til sidst i sættet.
Alestorm lever højt på et unikt udtryk og melodisk flair, men på fjerde udspil kan det ikke skjules, at der mangler en kunstnerisk kurs.
Paragon fra Hamborg gjorde en fin indsats på Metal Magic Festival 2014. Der burde bare have været flere, der oplevede den.
Mere kvalitet, mindre kvantitet - og hvordan 50 minutter kan føles som rigtig lang tid.
Heidra udfyldte ikke deres potentiale på Copenhell, hvor de leverede en lidt usikker optræden.
Finntroll havde styr på alt, undtagen vokalen, og leverede en fin omgang effektiv polkametal fra De Tusind Søers Land.
’Black Moon Rising’ er svenske Falconers ottende album siden starten i 2001. Det er i sig selv en bedrift. Endnu mere er det en bedrift, at dette middelmådige band har kunnet overbevise selskabet Metal Blade om at udgive endnu et Falconer-album.