Vanden Plas har mange kvaliteter, men mangler fortsat det sidste for at rykke op i prog metal-superligaen. De kommer dog tæt på på deres nye album.

Cult of Luna besøgte Pumpehuset og leverede det, de skulle. Heldigvis havde de medbragt nogen, der ville mere.

Opeth er aktuelle med deres trettende studiealbum i karrieren. Vi satte to skribenter i stævne for at diskutere lyden, udviklingen og sangene. De er langt fra enige.

Borknagar peger i adskillige retninger med deres proggede metal, der stadig har sine black metal-momenter, men som også har syng-med-elementer i fokus, tætpakket med keyboards og synths.

"Cabaret-metal", "cirkus-prog", "prog-core"; kært barn har mange navne. Ét er dog sikkert: Between the Buried and Mes ‘An evening with’-koncert i Lille Vega er blandt bandets bedste koncerter i Danmark. Hertil en demonstration i, hvordan den type koncept-koncerter skal afholdes.

Soens stramme progskabeloner fik liv og sjæl, da aftenmørket lagde sig på den sidste dag over Summer Breezes næststørste scene.


Copyrightretssager, ulykker, alvorlig sygdom og diverse mere eller mindre vellykkede sideprojekter. Efter 13 års forhindringer leverer Tool ’Fear Inoculum’ uden at skuffe så meget, som man kunne have frygtet.

Ved Buens Endes kantede og mystiske univers ligner ikke på forhånd et oplagt soundtrack til lørdag aften på en festival. Men det progressive black-band tryllebandt alligevel Metal Magics publikum som lørdagsheadlinere.

Collider inviterede med deres musikalske legestue til en hjernevrider af en koncert, der på trods af de snørklede strukturer var en underholdende afrunding på festivalens opvarmningsdage.

Elendig lyd og sløjt fremmøde satte fra starten Tesseracts djent ud af kurs. Først efter en halv time blev der rettet ind, og briterne forlod i sidste ende scenen med æren i behold.

Pelicans sjette album er et stærkt eksempel på, at man ikke nødvendigvis behøver følge den slagne vej i metal.

'Winter Ethereal' er progressiv metal af høj, høj klasse fra Arch/Matheos. De gæstes af prominente folk fra Death, Cynic, Fates Warning, Leprous og meget mere på duoens andet album.

Der blev både skreget og skrålet i salen, da Symphony X i søndags besøgte Amager Bio. Denne gang uden et nyt album på tapetet, og med rig plads til at grave dybere spadestik tilbage i tiden.

Steve Hacket vidste, hvad Genesis-fansene kunne lide, og skruede op for teatret under den dedikerede hyldest til fan-favoritten 'Selling England by the Pound', leveret med behørig pomp og pragt.

Tomas Lindbergs 'Burning Darkness'-fold toppede ved Gösta Berlings Saga, der bestandigt søgte i futuristiske kroge og fængslede os i et af Roadburns mest dragende øjeblikke.

Selv når de ikke stiller med deres bedste materiale, er The Ocean overlegne. Men man kan undre sig over, hvorfor hele tre opvarmningsbands skulle fylde programmet en mandag aften.

Riverside vekslede smertefrit mellem det teknisk tunge og det øretæveindbydende catchy, og krydsningen af progressive elementer og melodisk tæft gjorde denne torsdag aften i Rødovre til en af de mere mindeværdige af slagsen.

Så giv dog slip, menneske: Crippled Black Phoenix traskede i Vega rundt i en endeløs vellyd, der var lige så smuk, som den var intetsigende.

Dream Theater har med ’Distance over Time’ endnu en gang bevist bandets høje håndværksmæssige niveau. Desværre står de rigtigt gode sange ikke i kø på albummet.

Proggen fik fuld skrue, da Steven Wilson i går gæstede Operaen som sidste led på 'To the Bone'-turnéen, og med en god blanding af forfriskende livefortolkninger og deep cuts var det primært rammerne, der satte begrænsningerne for den ultimative koncertoplevelse.