Steven Wilsons Vega-koncert var et imponerende udstyrsstykke. En tre timer lang, integreret seance, der med materiale fra de sidste 20 år forenede tungt metalrifferi, popmelankoli og alt ind imellem.
Den britiske supergruppe Good Tigers debut, ’A Head Full Of Moonlight’, var intet mindre end en ualmindeligt positiv overraskelse. Andet album, ’We Will All Be Gone’, er det stik modsatte.
Endnu engang overgår In Vain sig selv med pomp og pragt til det rutinerede øre.
De svenske prog-metallere udgav deres tiende fuldlængde sidste år. Den er lige så tilbageskuende, som den er fremadskuende, og den er svær at holde af, men også vanskelig at lægge fra sig.
Der er både plads til at lege Find Tony Iommi-riffet, progge igennem på Yes-manér og fortabe sig i skønheden på Motorpsychos halvanden time lange monstrum af en plade.
Progressiv ekstremmetal tilført passion for klassisk musik; Ne Obliviscaris burde være dit nye yndlingsband og overtage musikherredømmet, og det kan kun gå for langsomt.
Tre sange på knap to timer. Business as usual i Magmas univers, selvom Christan Vander & co. denne aften bevægede sig mere ind på ukendt, snørklet territorium end vanligt.
Ikke et øje eller drikkehorn er tørt, og ingen næve uknyttet, når Enslaved forsvarer den stolte ur-metalitet.
Med deres femte album ’Malina’ smider Leprous tyngden væk og svæver højt på storladne og melodiske omkvæd. Det er pænt, poleret og progressivt, men overraskelserne og forløsningen mangler.
Threshold har med ’Legend of the Shires’ fået sat en milepæl i bandets historie.
Anubis Gate har valgt en inadvendt vej på deres syvende album. De går dygtigt i den retning, men får ikke hele bandets sjæl med.
FMan keder sig aldrig i selskab med metallens svar på Robbie Williams, og pointene hentes hjem med tør humor og sikre træffere.
Kunsten at genskabe et hyldet album fra svundne tider er svær at mestre. En time i selskab med Tiamat viste dog, at der stadig flyder vildhonning i Johan Edlund & co.s årer.
Viljen fejler intet hos de århusianske prog-debutanter Advocacy. Uden flere musikalske højdepunkter hviler ambitionerne dog på et lidt tyndt grundlag.
Det er med følelserne uden på tøjet, at Foscor på deres femte udspil bevæger sig op i de højere luftlag. Fortsæt endelig den vej!
Det var som et noget forandret band, at svenske Tribulation vendte tilbage til Metal Magic. Her viste de, at metallen også kan ligge i detaljen.
Franske Igorrrs tredje album, 'Savage Sinousoid', er et genrenedbrydende storværk der destruerer alle musikalske forventninger for at opbygge nye ordener og efterlader lytteren som ét stort grinende spørgsmålstegn.
Store tekniske problemer ramte Cult of Luna der, hvor det gør allermest ondt. I ti minutter måtte bandet lade publikum vente, men kom stærkt igen ved at fremføre sange fra deres store mesterværk.
Værket gør den usexede progrock spraglet forførende. Men selv ikke et af landets p.t. klart bedre bands kunne overvinde Rising-scenens forstyrrelser under årets festival.
Primalskrig, koklokke og harpesoloer skal ikke undervurderes. Det skal den højere musikalske enhed dog heller ikke, og uden en større mening med galskaben forbliver Svin desværre et eksperiment for eksperimentets skyld.