Selvom man ikke må øve sig, skal punk helst komme direkte fra øveren. Quitters første lp er ikke andet end rå, uforfalsket fuck-dig-musik.
Københavnsk midtvejskrisepunk, der gør tilnærmelser til både ham den unge karseklippede og hende den lækre mor nede i børnehaven
Feminisme, knytnæver, politiske budskaber og vrede smil med håb i smilehullerne. Petrol Girls bærer faklen videre i en kamp om ligestilling og lige vilkår for alle.
Et taknemmeligt publikum og et velspillende band udgjorde et godt fundament. Men energien var svær at holde oppe for fortidens giganter i Sum 41.
Det var på alle måder intenst, da Daughters trynede Loppen med et inferno af støj, sved og en umådeligt udadvendt forsanger. De gendannede Jeromes Dream var langt mere introverte.
Horrorpunk og shock rock er Wednesday 13’s metier. På ’Necrophaze’ bliver man kun bange og chokeret af alle de forkerte årsager.
Målrettede Halshug havde fart på og med en sortskygget energiudladning af et liveshow stak de kniven ind, hvor det gør allermest ondt.
Der var punkfest i Malmö i weekenden, og på trods af svensk alkohol- og punkintolerance lykkedes det størstedelen af publikum at have en skøn aften.
Halshug udfordrer både sig selv og kernepublikummet på den ambitiøse tredje plade, hvis energi desværre bliver kvalt i mindre succesfulde eksperimenter.
Engelske Shame var et både energisk og anstrengende indslag som afslutning på torsdagen.
Crack Clouds syv skæve eksistenser fyldte Gloria med et dragende sæt, hvor samspillet og særpræget dominerede.
Københavnske Pardans har skabt deres egen lille niché herhjemme med skæv post-punk svøbt i blæseinstrumenter. Og den leverede de med stor indlevelse og coolness i Gloria.
Boundaries' intense mørke blev leveret med tilbagetrukket ydmyghed, og kvintetten vandt på hypnotiske crescendoer, når ikke hyggen tog over.
Visse koncertoplevelser vil altid stå klart i ens bevidsthed på grænsen mellem det gale og det geniale. Green Jellÿs anarkistiske totalteater var så dumt og upassende, at man kun kunne enten elske eller hade det.
Wacken Metal Battle-deltagerne Death to Seattle albumdebuterer med et grunge-punket sammensurium af sange, der holder det kort, kontant og catchy.
Noisecore-pioneren og Mike Patton-legekammeraten Justin Pearson gentænker musikaliteten i punken og leverer en oprørsk plade, der er musikalsk nyskabende og samtidig tematisk alt det, punken altid har stået for.
Eks-Turbonegro-frontmand Hank von Hell følger sit tidligere band ned ad den tandløse og klichemættede ligegyldigheds slagne vej.
Mr. Suicidal Tendencies har slået lejr ved kopimaskinen, hvorfra han bliver ved med at spytte ligegyldigheder ud, som heller ikke var relevante første gang vi hørte dem.
Publikum i Store Vega mandag aften tog de berømmede ord "dans, eller jeg visner" ganske bogstaveligt, da Flogging Molly kom forbi i højt spillehumør og keltiske farver.
Der blev moshet godt rundt i krogene, da tre af Københavns mindre punk- og hardcore-navne havde æren af at holde liv i Gloria-scenen torsdag nat.